Kan DLF lære af konflikten

Da LO-toppen flovt modtog nej'et fra deres medlemmer, var en realistisk udlægning den, at afstanden fra top til 'bund' aldrig havde været større.

Den samme situation nærmer vi os i DLF? En lidt vovet påstand, men alligevel.

Jeg synes, at vi alt for sjældent ser vores valgte folk i hovedstyrelsen være aktive i skrift og tale. Aldrig har lærerne og skolen været så omtalte i medierne som nu og ofte i negative vendinger. Vi har ikke noget at skamme os over, men vi er mange, der har uhyre svært ved at få hverdagen til at hænge sammen med folkeskolelov, tjenestetid og hyppige besparelser. Vi trænger til opbakning og til nogen, der har tid og mod til at tale vores sag!

Jeg er alvorligt bange for, at I sidder for mange og alt for længe inde på den trygge Vandkunst og ikke aner, hvad det vil sige at være lærer på fuldtid i dagens skole. Måske skulle vi gøre som Venstresocialisterne, da de sad i Folketinget: Syv år og så ud i hverdagen. Hos os vil det måske være et forslag værd til den kommende kongres: Fire år i hovedstyrelsen og så ud i den levende skole?

Kommunernes Landsforening vil snart forsøge at pille ved vores tjenestetid. Sandsynligvis vil de se lidt på vores F-tid. Hvis det sker, selv i en lille 'smuk' indpakning, så har vi et problem! Ligeledes vil vi opleve andre øjne se meget nøje på den offentlige sektor. Det vil typisk være uddannelses- og sundhedssektorerne. De skal effektiviseres. Skoler landet over vil blive sammenlignet. (Husk den 28. maj!).

Også her må vi stå sammen, men det kræver en aktiv forening.

Jørgen Sonne

Hvidovre