Kampen mod mørkets kræfter

Skulle det mod al forventning vise sig vanskeligt at mane os fæle mørkemænd med samt vore mørkets realbundne meninger ned i den dybe glemsel, således at lysets musiske udvalg får vanskeligt ved ret så enerådende at forme folkeskolen efter deres idekonstruktioner, så trøster Chresten Sloth Christensen, Skagen, sig i Folkeskolen nummer 14/15 med, at det jo altid er muligt at føre folkeskolen længere ud i fremtidens uvished, end det øvrige samfund kan følge med til. For i det musiske udvalg har man skam ikke tid til at vente på det småsnøvlende samfund. Og slet ikke kan man tænke sig at lade samfundet og befolkningen udstikke retningen mod fremtiden og så i klædelig beskedenhed lade folkeskolen indrette sig herefter. Nej, folkeskolen skal skam gå foran. For folkeskolen skal jo tjene idemændene til opfyldelse af deres enestående idekatalog. Hvad har man ellers en folkeskole til. Og det er jo derfor, folkeskolen nu er håndfæstet af en fremtidsforgyldt middelmådighedsstræbende lighedsideologi, der må spilde de svage og vende ryggen til de stærke. Det er nemlig under denne revolutionære rousseauske ideologis herredømme, man ønsker fremtiden formet. Og til det formål er det tjenligt at lade skolen flyde som bølgen uden begyndelse og ende og fylde op med boblende, uforpligtende, fagforsagende spontanitet og livslyst, som det fremgår af et af de forjættede ti bud.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør

Brønderslev