Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kaffemik – alle er velkommen – grønlandsk gæstfrihed og kultur.

Når grønlænderne fejrer særlige begivenheder som fødsel, fødselsdag, konfirmation med mere, inviterer de til kaffemik. Kaffemik er i ordets bredeste betydning ”åbent hus”, og som alle andre steder, er der ved sådan en lejlighed noget at putte i munden.

Anne-Dorte Hertzum
Start debatten
15. april 2018, kl. 20:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg har været så heldig, at jeg har været i Grønland, nærmere bestemt i Ilulissat og i Uummannaq i 16 dage. I Uummannaq deltog jeg to gange i kaffemik.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Jeg har en veninde, Mette, som er antropolog og bor i Uummannaq, hvor hun deltager i et forskningsprojekt om at blive gammel i arktiske egne. Hun har derfor gode kontakter deroppe.

Invitationerne skal ud

Invitationerne bliver formidlet som her fra mund til mund. De sociale medier bliver også brugt

Hvem skal med til kaffemik?

Når man bor i en bygd eller mindre by, og alle kender alle, kan man ikke kun invitere nogle med til fest. Så inviterer man alle med, og i løbet af dagen kan der nemt komme mindst 50 mennesker forbi. Venner, familie og helt ukendte gæster mødes og snakker.

Kaffemik holdes gerne i eget hjem, også selvom der ikke er meget plads. Det private hjem, hvor jeg kom indenfor var et stort, smukt hjem med en unik udsigt ud over fjord og isbjerge. Der var dækket fint op og maden var anrettet pænt. Sproget her var både dansk og grønlandsk.

I gamle dage, da husene var mindre, tog gæsterne deres egen kop, tallerken og ske med. I dag kan man leje forsamlingshuset og for at gøre det nemmere er der købt plastikbestik, kopper og tallerkner.

Hvor længe er det passende at blive!

Traditionen er, at kaffemik varer to kopper kaffe. Hvis det er hyggeligt selskab, kan man drikke langsomt, hvis man bare lige vil hilse på, kan man drikke hurtigt. Men traditionen med de to kopper, er også en måde at gøre plads til de næste gæster på. Hvis der er plads nok som for eksempel i forsamlingshuset, må gæsterne gerne blive i længere tid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kaffemik – alle er velkommen – grønlandsk gæstfrihed og kultur.

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS