Kære Pernille Rosenkrantz-Theil. Åbent brev til børne - og undervisningsministeren.

FOTO: Canva.com

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil.

“Det var en drøm der gik i opfyldelse”, kan jeg huske du sagde, da du overtog posten som undervisningsminister. Du virkede stolt.

Stolt virker du stadig til at være. Men også stædig, hvilket kan være ganske fint i nogle omstændigheder. Specielt hvis man har argumenterne i orden.

Stædighed er ikke god spin

Men lige i forbindelse med de omdiskuterede prøver i dette skoleårs valgfag, ja så taler din stædighed imod dig. For argumenterne holder ganske enkelt ikke. Og modsvar til disse finder du både blandt skolelederne, elever og forældre og lærere.

Hvorfor holder du stædigt fast i, at prøverne skal afvikles som planlagt? Jeg forstår det ikke. Det virker dumt og slet ikke gennemtænkt. For en ting er, at det er synd for eleverne, at de skal til en prøve, som mange slet slet ikke er rustede til. Noget helt andet er, at det ville have været yderst strategisk fornuftigt for dig, at droppe stædigheden. Og i stedet vise medfølelse og forståelse. Det kunne have været så nemt. Og du ville have fået så meget credit ud af det. Credit, som du virker til at have brug for. Hvad havde du at tabe?

Hvor er din særlige rådgiver henne? Jeg mener, burde han ikke have forudset taknemmeligheden ovenstående (måske) ville have vist dig, hvis du havde lyttet, i stedet for stædigt at holde fast? Burde han ikke have set de point du kunne have scoret?

Det er ikke for sent

Det er ikke for sent at smide stædigheden på porten, og i stedet lytte til det store kor af stemmer, der alle synger sangen om, at det simpelthen er nytteløst, at gennemføre valgfagsprøverne til sommer.

Om det er for sent at samle credit kan vi kun gisne om.

Forundrede hilsner

Katrine Diduch