Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kære nye fremmedsprogslærer - vi har hårdt brug for dig i folkeskolen

Den danske folkeskole, der ligger spredt ud over land og by og er af forskellig størrelse og beskaffenhed, søger engagerede og fagligt stærke nye fremmedsprogslærere.

Erika Wünsche
Start debatten
30. august 2020, kl. 23:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sprogstatus

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Erika Wünsche er Folkeskolens tysk- og franskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: erikawunsche64@gmail.com

Ikke fordi os “gamle” ikke duer mere - tværtimod. Vi er stadig kompetente. Og vi vil gerne have nye, dygtige kolleger, der har mod på andet end engelsk.

Sprogfagene har desværre fået en hård behandling de senere år. Det at have gode sprogkundskaber udover engelsk, har mistet status og reel politisk opmærksomhed. På trods af det vover jeg pelsen og søger på alle skolers vegne;

Er du lærer i fransk eller tysk og vil du være med til at fremme sprogene i skolen?

Skolen, Folkeskolen, søger dygtige, engagerede og fagligt stærke lærere i fransk og/eller tysk til 5. -9. klasse

Da vi er en skole, der skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere og giver dem forståelse for andre lande og kulturer, skal du være i stand til at motivere og begejstre - mest eleverne, men også forældrene og dine kolleger. Du skal være god til at kommunikere og du skal vide, at du vil møde modstand og ind imellem dårlige vitser og erfaringer med det tyske. Men det skal du ikke lade dig slå ud af. Du vil sandsynligvis ikke møde så meget modstand med det franske, da de fleste opfatter det mere eksotisk, spændende og smukt. Her møder du desværre nok skoler, der slet ikke udbyder fransk. Men det skal du heller ikke lade dig slå ud af. Prøv at se muligheder for et valghold eller tal godt for din sag, dit sprog med din leder.

Hvis du elsker sproget, holder dig ajour og tænker sproget ind i en sammenhæng, bruger variation, laver både sjove og skæve indslag, leg, sang, dans, mad, billeder, film, møder fransk- og tysktalende online eller fysisk - sammen med det mere formelle så er du godt på vej. Prøv at finde en “ånd” i undervisningen, der giver eleverne lyst til at være nysgerrige og sprogligt opmærksomme, så de kan finde ligheder og forskelle i sprog. Spørg dine nye kolleger til råds og meld dig ind i et fagligt fællesskab - der er altid hjælp at hente og gode erfaringer, der gerne vil deles.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kære nye fremmedsprogslærer - vi har hårdt brug for dig i folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS