Kære Borgerrepræsentation i København Kommune og Kommunalbestyrelse i Frederiksberg Kommune
Vi, de lærerstuderende i København, erklærer hermed vores støtte til folkeskolelærerne i konflikten med Kommunernes Landsforening. Vi ønsker en central arbejdstidsaftale med fælles rettigheder, som sikrer høj kvalitet i undervisningen i folkeskolen.
Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at KL indgår i reelle forhandlinger og afbryder den uhensigtsmæssige lockout.
De lærerstuderende er forargede over kommunernes gidseltagning af de danske skoleelever og deres forældre. Vi anbefaler derfor Borgerrepræsentationen i København og Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg at sige fra over for KL og sende Michael Ziegler tilbage til forhandlingsbordet uden absolutte krav til forhandlingerne.
Med venlig hilsen
De studerende på Institut for Skole og Læring ved Professionshøjskolen Metropol
De studerende på Læreruddannelsen Zahle ved Professionshøjskolen UCC
De studerende på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved Professionshøjskolen UCC
Brevet blev endvidre afleveret til Anne Vang, Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
Kære kommunalpolitikere...
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.