Kære Anni

Først nogle citater.

'Jeg kunne også godt have tænkt mig, at der var blevet afsat flere timer til forberedelse centralt. Men det ville arbejdsgiverne ikke være med til'.

'- Men det var altså ikke muligt at nå til enighed med arbejdsgiverne på dette punkt'.

'Jeg har tidligere sagt, at jeg gerne havde set mere betroet tid til lærere med et højt undervisningstimetal. Det var umuligt'.

Jamen som forhandler for DLF er det ikke din opgave at stå med hatten i hånden og nedslået blik og sige: 'Så må I altså meget undskylde'.

Der skal ikke for enhver pris indgås en aftale inden for den normerede tidsramme.

Hvis arbejdsgiverne ikke vil gå med til rimelige arbejdsforhold for lærerne, så er det din opgave at sige: 'Desværre, den får jeg ikke medlemmerne til at hoppe på'.

Overenskomstforhandlinger er netop forhandlinger og ikke en godkendelse af diktater fra arbejdsgiverne.

Jens Holsting

Osted

Svar

Som forhandler er det min fornemmeste opgave at opnå de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne inden for de rammer, som mulighederne og realiteterne nu engang sætter. Og det er jeg overbevist om, at vi har opnået med denne aftale. Undervejs blev arbejdsgiverne presset til indrømmelser, så der har på intet tidspunkt været tale om et diktat fra deres side, lige så lidt som vi har kunnet diktere arbejdsgiveren at acceptere vore krav fuldt ud. Arbejdsgivernes udspil var en totalt lederstyret arbejdstidsaftale. Det fik de som bekendt ikke opfyldt. Vi var også ved at forlade forhandlingerne, da vi ikke kunne komme igennem med en klasselærerakkord, ligesom det lykkedes os at presse Kommunernes Landsforening til at afsætte flere timer til samarbejde og udvikling. Citaterne giver udtryk for dette virkelighedsbillede.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF