Kære Anders Bondo og Per Fibæk

Du, Anders Bondo, og du, Per Fibæk, har begge ytret jer ud fra hver jeres ståsted i pædagogik og politik i den verserende diskussion om Læreruddannelsen, derfor vil jeg spørge jer, om jeres bagvedliggende holdning til og (menneske)syn på, at:

Her i Folkeskolen.dk og i indlæg og debatter rundt om i landet høres opfordring til handling fra ansvarlige i og omkring Folkeskole og Læreruddannelse.

Folkeskole og Læreruddannelse er, lyder det, ved at segne under den nuværende uddannelseslovgivning, baseret på, for at sige det ligeud, alt for ringe kendskab til pædagogik og undervisning. Den Folkeskole og den Læreruddannelse, der bygger på det demokratiske princip med ligeværd og åndsfrihed – hvor er den blevet af? Spørges der.

Jeg interviewede sidste år 5 forskere ud fra det kritiske spørgsmål: Hvordan genopdages pædagogik? Steen Nepper Larsen, Lucas Cone, Thomas Rømer, Brian Degn Mårtensson og Keld Skovmand er alle kritiske overfor tidens instrumentaliserende menneskesyn, og Keld Skovmand formulerede et nærmest enslydende budskab fra disse 5 forskere: Drop dumheden! Der er hældt så mange tåbelige floskler ud over folkeskolen de senere år, at det simpelthen er flovt. Enhver lærer ved sine pædagogiske sansers fulde brug bør ignorere og afvise dem.

Den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta understøtter denne danske kritik med sit begreb ´læringficering´, der dækker over en dyb og gennemgribende kritik af den globaliserede OECD-skole, der helt fejlagtigt går ud fra, at menneskers indlæring er kontrollerbar.

Altså: både kritiske forskere og lærere siger igen og igen, at der er noget helt fundamentalt – helt galt. Det undrer mig derfor, at I ikke lytter og bruger jeres stemme til først og fremmest – og helt direkte pædagogisk og politisk – at sige nej til det instrumentaliserede menneskesyn, hvor lærings-input skal resultere i et mål- og testbart lærings-outcome?

I, og ej heller nogen overhovedet, ønsker vel, at Folkeskolen og Læreruddannelsen med den nugældende digitaliserede læringsstyring fortsat skal fungere rent ud sagt som en svineproduktion, hvis eneste fokus er profitmaksimering?

Jeg henviser med denne meget direkte sammenligning til svineproduktion til, at det er blevet læringsportalernes kontrolspørgsmål, der bestemmer i Folkeskolen, og dette modsvares i Læreruddannelsen med nedtoningen af pædagogik og KLM-fagene. Maskiner er dermed kommet til at bestemme dermed over mennesker – og ikke omvendt. Dette er vel helt grundlæggende og helt afgørende at sætte i fokus?

Her blot ét enkelt eksempel på, hvordan den digitaliserede virkelighed fører til, at maskiner bestemmer mere end levende læreres pædagogik og didaktik: Hvordan lærer jeg 3. klasses børn om eventyr i dagens skole? Ok! Vi går i gang med alt det tekniske om ”Der var engang”. 3 og 7 tallet går igen. Eventyr ender godt osv. Men i den evige jagt på data og målbare informationer når man som underviser dermed sjældent fordybelsen ved at FORTÆLLE eventyr. Og TALE om indholdet, at tænde gnisten, at elektrificere… Fordi børnene skal kunne besvare lærings-spørgsmålene i læringsportalen, så de kan blive kontrolleret og fakta-tjekket på, om de nu kan alle eventyrtrækkene.

Så kære Anders Bondo og Per Fibæk, hvad er jeres holdning til og (menneske)syn på dagens Folkeskole og Læreruddannelse?

Jeg spørger, fordi jeres stemmer er betydningsfulde i debatten.

Venlig hilsen Lærke Grandjean