Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Julesjov med fagligt indhold – og så er det ikke engang fup!

Det er ikke sikkert, at alle elever vil sammenkæde historiefaget med sjov – og da nok slet ikke op til jul! Trods det handler dette blogindlæg om en lille, sjov juleaktivitet, hvor der kan sniges historie ind.

En talg var et lille væsen, der boede ude i skovene, men som søgte ind mod gårdene op til jul for at stjæle julegaver og de gode småkager - eller er det fup?

Foto: AI-genereret billede.
Lars A. Haakonsen
Lars A. Haakonsen Historie- og samfundsfagsrådgiver
Start debatten
28. november 2024, kl. 19:30
Start debatten

Lad det være skrevet med det første; Juleklip og juleaktiviteter med elever står ikke på min favorit top-20 liste over lærergerningens mangfoldige opgaver.

Trods det overtales jeg som regel til en anderledes historietime i december. Men eleverne slipper ikke for lidt historiefakta, selvom det meste er fup.

Klassisk fup eller fakta

Kan du huske DR-monopolets velmagtsdage? Her var quizzen "Fup eller Fakta" en elsket udsendelse. Et gammelt ords betydning skulle gættes ud fra tre forklaringer, hvor to af disse var det rene fup.

Jeg har prøvet at lege Erling Bundgaard (den DR-quizvært jeg kan huske), og har lavet forklaringer på bl.a. skydsel, skrabetud og talg.

Ideen er at opdele klassen i to hold, og så skal der samarbejdes om i grupperne at vælge den rigtige forklaring. I finalen skal eleverne så selv opdigte forklaringer på et par ord fra julesangen ”Højt fra træets grønne top”. For hvad betyder det, når Henrik vil være fændrik og mor vil traktere?

Læs også

Featured image for Klippe-klistre-dag er den mest udbredte juleaktivitet: Se hvad lærerne ellers finder på i december
Jul i skolen

Se hvad lærerne ellers finder på i december

Forklaringerne - både fup og fakta - findes her og facitlisten findes på dette link.

I gamle dage boede vi på landet – og det er ikke fup!

Fælles for alle ordene (i hvert fald fakta-forklaringerne) er, at de alle primært er brugt ude på landet, og det er ikke tilfældigt. Mine elever slipper ikke for at få en omgang fakta om, at langt de fleste mennesker i nutiden har rødder tilbage langt væk fra byerne.

Tilbage i 1769 boede 80 procent af alle danskere på landet. Dengang var der under 1 million indbyggere i landet. På danmarkshistorien.dk findes en interessant statistik, hvor befolkningsudviklingen og urbaniseringen kan ses. Jeg er sikker på, at vi sætter quizzen på pausen og får en faglig samtale om, hvorfor og hvordan denne udvikling er sket.

- og kan du ikke få jul nok…

Sidste år var det også jul, og dengang skrev jeg et par blogindlæg. Det ene handlede om, hvordan der kunne laves brætspil med historisk indhold. Det andet handlede om julegaver i gamle dage – og dengang boede de fleste i byerne, eller hvad var det nu, der var fup eller fakta?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Lars A. Haakonsen er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om fagene, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: l.haakonsen@yahoo.com

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Julesjov med fagligt indhold – og så er det ikke engang fup!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS