Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Julekrybben som et optimalt projekt i HDS

.

John Damsager
Start debatten
22. december 2021, kl. 20:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Julekrybben som et optimalt projekt i HDS

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Jeg vil gerne her op under jul slå et slag for bygning af julekrybber som et optimalt projekt i HDS. Når jeg her i ferien genlæser fagets formålsbeskrivelse, så må jeg igen konstatere, at bygning af julekrybber er oplagt som en del af HDS-undervisningen. Men husk at gå i gang i god tid (efter sommerferien), hvis I vil have et godt resultat.

Der er ingen grænser for hvordan den kristne beretning om Jesu fødsel er blevet gendigtet ind i forskellige perioders og kulturers julekrybber – søg blot på nettet. Man må konstatere, at julekrybben som objekt er genialt til at introducere eleverne for at bringe hele fagets palet af materialer og bearbejdningsteknikker i spil sammen med elevernes egen fantasi.

Men er det med julekrybber ikke en katolsk skik, som er fremmed for den danske skole? Det behøver det ikke at være. Henrik Christensen (Præsteforeningens blad, 2003, nr. 49:1092-1100) gør opmærksom på, at der er flere salmer i Den Danske Salmebog, som viser, at julekrybber ikke er et fremmedelement i dansk protestantisk kultur. H. C. Andersens ”Barn Jesus i en krybbe lå” (DDS 103) er et godt eksempel herpå. I vores protestantiske naboland Sverige blev Hans Ahlfors i 2012 doktor på en afhandling om julekrybbens udbredelse i Svenska Kyrkan. Altså hvis vi kan have Lucia-optog i den danske skole, så kan vi også bygge julekrybber.

Både gendigtningen som metode, når krybberne får deres udformning hos eleverne, og turen omkring eksempelvis H. C. Andersen gør, at HDS med krybbebygning pludseligt er i dialog med danskfaget. Dertil kommer, at dialogen med kristendomskundskab er åbenbar – ligesom dialogen med historiefaget nemt kommer snigende, når eleverne skal afkode deres inspirationskilder fra nettet og andre steder.

Hvad så med alle de elever, som ikke kan identificere sig med det kristne julebudskab, uanset hvilken konfession, man placerer julekrybben under? De skal – som de øvrige elever – beskæftige sig krybbebygning for at få håndens og åndens dannelse slet og ret. I 2018 blev Krakows borgeres tradition for fremstilling af julekrybber i mixed media indskrevet på UNESCOS’ liste over immateriel verdenskulturarv og i 1999 blev den flere meter store mekaniske julekrybbe skabt af træsløjderen Josef Probošt erklæret for nationalt kulturelt monument i Tjekkiet. Julekrybbebygning kan være en sand HDS-dannelsesrejse for alle.

Det har, som vi alle ved, været et mærkeligt år i skolen som alle andre steder. I år har jeg for en gangs skyld ikke bygget krybber med mine elever. Men jeg glæder mig til sommerferiens afslutning, så skal der bygges krybber igen😊

Rigtig glædelig jul!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Julekrybben som et optimalt projekt i HDS

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS