Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Julegaven og juleønsket

Foto: Jonas Pryner Andersen
Andreas Marckmann Andreassen
Andreas Marckmann Andreassen Adm. direktør og chefredaktør
2 kommentarer
20. december 2024, kl. 11:00
2 kommentarer

Her i december fik vi på fagbladet Folkeskolen en julegave. Medienævnet har valgt at støtte os med to millioner kroner i indsatsen for at bygge et nyt og bedre digitalt Folkeskolen.

Det er jeg kisteglad for. Ikke kun fordi støtten kommer til at være altafgørende for et lille medie med store drømme. Men også fordi vi nu får mulighed for at give alle jer skoleinteresserede det samlingssted på nettet, som I fortjener.

Hjemmesiden bliver ikke det eneste, vi laver om i 2025. Vi brygger også på flere nye nyhedsbreve med journalistik og fordele til dig, der arbejder i folkeskolen. Et af de nye nyhedsbreve bliver skræddersyet til lærerstuderende – glæd jer.

Der vil også være noget, som får lov at være, som det plejer: det trykte magasin, som du sidder med i hænderne. 2024 blev året, hvor vi relancerede magasinet Folkeskolen. Færre og bedre udgaver har ført til, at Folkeskolen er et af de eneste medier, som oplever læserfremgang på det gode gammeldags papir. Den eneste ændring i magasinet bliver, at vi skifter til et mere klimavenligt papir i 2025.

2025 bliver også et forandringsår for folkeskolen med lille f. Vigtige elementer i den nye folkeskoleaftale rulles ud efter nytår. Samtidig skal slaget stå om det, som undervisningsminister Mattias Tesfaye har kaldt ”anden halvleg”. Det handler om alt fra indholdet i de nye fagplaner til økonomien bag aftalen. Hvis jeg må have et juleønske, så er det, at politikerne finder penge og tid til alt det, de lover.

En ting er sikkert: 2025 bliver ikke kedeligt. Vi lover at gøre vores bedste for at gøre en forskel for skolen og alle jer, der arbejder i den.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk

Vores journalistik starter i din hverdag.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Julegaven og juleønsket

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS