Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Jordbærsyltetøj eller bedstefar kørt over af toget?

Asger Jorn er en af Danmarks mest kendte og anerkendte kunstnere. Samtidig var han smårevolutionær og politisk forankret på venstrefløjen. Ingen kan med sikkerhed vide, hvordan han ville have forholdt sig til ok18, men i dette indlæg lader jeg et af den læreruddannede kunstners værke kommentere på sagen.

Vicky Kjær Søndergaard Sørensen
Start debatten
29. april 2018, kl. 22:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et maleri - to titler

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Sarah Urgaard er Folkeskolens billedkunstrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: sarahurgaard@live.dk

I 1954-55 arbejdede CoBrA-kunstneren Asger Jorn på et maleri, som på forunderlig vis endte med at have to meget modsigende titler. Maleriet er malet i abstrakt-ekspressionistisk stil, som er kendetegnende for Jorn og de øvrige CoBrA-kunstnere. Centralt på værket har Jorn placeret en stor rød, s-formet, amorf figur. Figuren virker måske ikke levende ved første øjekast, men når man kigger efter opdager man store opmærksomme øjne øverst på figurens hoved og en mærkværdig fod, som skydes ud mod billedets nederste venstre hjørne.

Værket er domineret af den røde farve, men er også præget af de øvrige primære farver: blå og gul, samt tertiære grønne nuancer og utallige andre blandingsfarver, som er opstået i kraft af kunstnerens livlige og tydelige penselføring.

Jorn ønskede ikke at give beskueren en entydig fortolkning af sine værker, men mente, at det, beskuerens bidrog med i mødet med værket, var af afgørende betydning for fortolkningen. Derfor arbejde han abstrakt både i sit visuelle udtryk, men også i sine titler. Et værk fra 1939 giver han den lidt kryptiske titel ”Paatrængende Væsener, hvis existensberettigelse bevises ved deres existens”. Denne tilgang til titler til sine værker er også i spil, da Jorn navngiver det førnævnte værk fra 1954-55. Værket er en del af samlingen på kunstmuseet Heart og har den officielle titel ”Jordbærsyltetøj”, som vækker minder om plukselv-jordbær, bøllehat, bare tæer og syltekrukker, hvorimod den alternative titel ”Bedstefar kørt over af toget” giver helt andre associationer. Her symboliserer den røde farve ikke jordbær, liv og kærlighed, men fremstår som det røde blod, der er en uundgåelig konsekvens af ”at være blevet kørt over”.

Ja eller nej

Efter de lange opslidende forhandlinger i Forligsen, kunne Anders Bondo med lettelse og glæde meddele, at en aftale var på plads. Det viste sig dog, at den længeventede arbejdstidsaftale ikke var på plads, og pludselig stod lærerstanden splittede og fortvivlede over for et maleri, med en uklar titel, som i første omgang mindede om jordbærrets sødme, men i anden omgang sendte tankerne i retning af Jorns alternative titel og en følelse af at være ”kørt fuldstændigt over”.

Jorn var sammen med den hollandske maler Constant og den belgiske forfatter Christian Dotremont initiativtager til kunstnersammenslutningen CoBrA, som opstod i kølvandet på Anden Verdenskrig i 1948. En af gruppens dogmer var ønsket om at ændre verden gennem kunsten. Dette dogme vælger jeg ligeledes at benytte mig af ift. ok18 i dette indlæg. Jeg har derfor tilladt mig, at lave et kunstnerisk værk som en parafrase over Jorns tvetydigt navngivne værk og som en kommentar til den situation, som vi lærere nu befinder os i.

Ja eller nej i jordbærsyltetøj

Slutteligt vil jeg minde om, at afstemningen om ok18 aftalen er altafgørende. Så stem. Jeg vil ikke her opfordre til et ja eller et nej, men blot opfordre til at stemme. Aftalen er jo en aftale, hvis existensberettigelse bevises ved dens existens, hvis vi da stemmer ja!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jordbærsyltetøj eller bedstefar kørt over af toget?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS