Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Jobsøgning som lærer – mine erfaringer

Jeg har fået nyt job. Jeg skal stadig arbejde i folkeskolen, men bare tættere på min bopæl. Og selvom jeg glæder mig til nye udfordringer, ser jeg også tilbage på en noget hektisk og ikke mindst tankevækkende tid med jobsøgning.

Maria Roneklindt
Maria Roneklindt Lærer og engelskrådgiver
5 kommentarer
1. juli 2020, kl. 11:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

5 kommentarer

Jeg tog beslutningen om jobskifte ret tidligt i dette skoleår. Jeg var flyttet og havde nu hele fem kvarters kørsel til min skole. Selvom jeg på alle måder var glad for stedet, kunne det ikke fortsætte i det lange løb. Jeg ville gerne færdiggøre min 9. klasse, men så skulle jeg også videre. Og målet var at finde et lærerjob i udskolingen her på Sydvestsjælland, hvor jeg huserer.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Skoler er meget forskellige

Selvom jeg nok godt vidste det i forvejen, så blev det lynhurtigt klart for mig, at skoler er meget forskellige. Hvordan ser de på inklusion? På fagligt udfordrede elever? På lærernes forberedelse? Osv. Osv. Og det gik samtidig op for mig, at jeg havde nogle kæpheste, som jeg ikke kunne skjule, når jeg sad til en samtale. Jeg kunne fx ikke lyve om, hvad min holdning til nationale test er. Jeg kunne heller ikke skjule min holdning til de lange skoledage eller til kommunale hurraprojekter med dyrt betalte konsulentfirmaer i spidsen.

Vær ærlig og autentisk – og find den rigtige skole for dig

Jeg er hudløst ærlig – også i en ansøgning og til en jobsamtale. Jeg har holdninger, og jeg er ikke bange for at sige dem højt. Og da jeg efter ti ansøgninger, tre jobsamtaler og tretten afslag stod foran min leder og småtudede lidt i frustration, spurgte jeg hende: ”Tror du, de kan være bange for, at jeg har holdninger til folkeskolen?”, vidste jeg med mig selv, at hendes svar var ligegyldigt. For jeg ville ikke lave om på mig selv. Og jeg ville ikke lyve og skjule mig bag en ja-hat blot for at få jobbet.

Farvel og goddag

Med afslutningen af et skoleår siger jeg farvel til Fløng Skole, som har været med mig på en rejse igennem fem år, hvor jeg har udviklet mig utroligt meget som lærer. Jeg ved mere om, hvad jeg står for, og hvordan folkeskolen – efter min mening – bør se ud for at rumme, udvikle og danne alle børn og unge. Fløng Skole var ikke bange for mig og mine holdninger.

Med starten på et nyt skoleår efter sommerferien siger jeg goddag til Byskovskolen i Ringsted (afd. Benløse). Jeg har bestemt indgået nogle kompromiser, sådan må det være, men til gengæld føler jeg mig mødt i den lærer og person, jeg er. Og det, fandt jeg ud af undervejs, er noget af det allervigtigste for mig.

Held & lykke til alle jer, der starter på en ny skole efter ferien – og rigtig god sommer til alle!

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jobsøgning som lærer – mine erfaringer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS