Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Jeg ville bare gerne undervise

At undervise elever er vores primære job som lærere. Hvis det var det eneste, vi skulle i vores hverdag, ville vores job være en del lettere end det, som det rent faktisk er. For vores job består ikke bare i at undervise en flok elever. I vores job påtager vi os nemlig så mange forskellige roller for at eleverne trives, og for at vi kan få vores undervisning til at hænge sammen.

Jeanet Petri Christiansen
Start debatten
25. januar 2018, kl. 14:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg skal ’bare’ undervise

Der er forskellige grunde til, at folk vælger at blive lærer. Min primære grund var, at jeg godt kunne lide at undervise og lære fra mig. For mig er det en tilfredsstillende følelse at formidle en viden, som andre kan bruge til noget. Selvom formålet med vores job er afsløret i jobtitlen, afslører den kun én af de uendelig mange funktioner, som en lærer har i dagligdagen.

Du kan ikke bare undervise en klasse propfyldt med individer og tro, at det ikke er mere i det. Jeg tror, at det er derfor, der er så mange udefra, som ikke forstår, hvordan det kan være hårdt at være lærer.

Men hvad de fleste ikke tænker over er, at jeg ikke bare er en lærer og underviser. Jeg er også psykolog, konfliktmægler, vejleder, coach, forbillede, ven osv. Listen fortsætter.

Dybde i dagligdagen

Jeg er ikke bare en tom skal, som står ved tavlen og underviser. Ligesom eleverne heller ikke er homogene robotter, som troligt lytter og oplagrer viden i langtidshukommelsen automatisk.

For eleverne er det ikke bare en skole. Det er deres liv og hverdag. Så hvem kan bebrejde dem for at skulle udvikle sig og lære at være til på vores arbejdsplads? Og fordi det ikke bare er en skole for dem, bliver det heller ikke bare en arbejdsplads for os, fordi vi har et større ansvar end blot at propfylde dem med viden.

Jeg ville bare gerne undervise. Men det kan jeg ikke kun, fordi mine mange funktioner forhindrer det. Men selvom det kan være noget så opslidende at have så mange omstillingsparate roller, ville vi også mangle diversitet uden. Vi påtager os dem troligt, og opdager hen ad vejen, at eleverne også ender med at lære os noget. Noget om mennesker i helhed som ville være trist at være foruden.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jeg ville bare gerne undervise

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS