Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Jeg vil så gerne...

Jens Peter Christensen
Start debatten
12. september 2015, kl. 00:13

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Jeg vil så gerne være en god matematiklærer. Faktisk vil jeg gerne være en fantastisk matematiklærer. Virkelig kunne regne den ud, spotte alle elevernes styrker og svagheder, lave inspirerende og nytænkende undervisning, der virkelig kan fange eleverne, fjerne matematikangst og løfte hele verden til et højere og bedre niveau.

Men ofte bliver det bare ikke sådan. Jeg tør godt indrømme det. Jeg falder ofte tilbage til gamle vaner og underviser ”som jeg plejer”. Nogle gange er det et tidsmæssigt spørgsmål. Det kan knibe med tid til at forberede undervisningen og at gøre tingene klar til undervisningen.

Andre gange er det inspirationen, der mangler. En ting er at ville arbejde med målstyret undervisning og have fundet videns- og læringsmål frem, men hvilken aktivitet er så bedst til at skabe det rigtige rum for elevernes læring? Her kniber det faktisk tit.

Men i dag har jeg været til konference i Odense. Danmarks Matematiklærerforening afholder nemlig Matematikkens Dag den 12. november i år. Konferencen i dag var et kick-off til denne begivenhed. Her blev jeg i den grad motiveret til at arbejde med dette års tema, Arkitektur og Design. Der var 5 spændende workshops og flere gode oplægsholdere. Især var arkitekt Jeanette W. Frisk fra arki_lab og arkitekt Anker Tidemann var inspirerende. Deres tilgang til arkitektur og undervisning er forfriskende og motiverende. Måden de formår at få elever til interessere sig for faglige begreber, som bebyggelsesgrad, lokalplan, koncentriske cirkler og kolonnade er fantastisk. Så jeg blev rigtig inspireret i dag.

Nu er der faktisk en mulighed for, at jeg kan blive en bedre lærer. Nu er det måske muligt, at jeg kan lave en undervisning, der kan fange og inspirere eleverne. Jeg vil i hvert fald gerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jeg vil så gerne...

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS