Jeg så ind i fremtiden i dag

Jeg så ind i fremtiden i dag

Så jeg ind i fremtiden i dag?

Jeg var ude at køre i dag, for første gang i mange uger.

En dreng jeg kender, kan ikke hente sine bøger på skolen, han er isoleret. Fra skolen, fra kammerater, fra mig.

På den tomme og mørke skole fandt jeg hans bøger. Den slags bøger man kan have i sin hånd.

Mens jeg for vild blandt de ens grå huse ned igennem villakvarterets snoede veje, kunne jeg se ind i stuerne og de små værelser.

Et blåligt skær lyste zombierne op. Store som små. Nogen i badekåber, enkelte fuld påklædt. Nogen med høretelefoner, alle duknakkede og alene, stirrende ind i skærmen.

Jeg fandt frem til huset. Det så mørkt og tomt ud. Men jeg vidste han måtte være derinde. Jeg bankede hårdt på døren og trådte 3 skridt tilbage. Der gik lidt tid, så kom et undrende og undersøgende ansigt til syne i en mørk gang bag ruden.

Han kom nærmere og pludselig lyste drengens ansigt op i et stort smil. Han rakte mod døren, men tog sig hurtigt i det. Han vinkede og jeg vinkede tilbage.

Jeg pegede på bøgerne og pegede på drengen. Satte bøgerne ved siden af døren til den nu oplyste gang og smilende dreng.

Så kørte jeg igen, væk fra de blå lys og den glade dreng. Hjem til min egen skærm.