Jeg kan ikke huske elevernes navne

Udover at være matematikvejleder underviser jeg også i teknologiforståelse, valgfag, musik og selvfølgelig matematik. Så jeg er også faglærer.

Livet som faglærer med få timer om ugen er stærkt udfordret af skolens uregelmæssighed. Det er svært at arbejde med progression, for man ved, at man først ser eleverne om en uge. Et forløb strækker sig hurtigt over flere måneder. Det udfordrer den røde tråd, og der skal bruges tid på opsamling hver gang. Man kan få fornemmelsen af at et forløb varer evigt, og det er svært at komme videre og i mål. Det er svært eller umuligt at følge med i klasserne forskellige tilgange, hensyn og regler. Og beskederne i AULA om sygdom og ture ud af huset eller fødselsdage er fuldstændig uoverskuelige. Det kræver sin lærer at være faglærer.

Det er svært at skabe gode stærke relationer med eleverne, når man kun ser dem ugentligt. Og det er endnu sværere, når der somme tider går længere tid imellem timer pga. ferie, ture, kurser og alt det der gør en skole til en yderst levende og fantastisk mekanisme.

Det ville være skønt med genplacering af timerne. Det ville skabe bedre muligheder for fordybelse og læring i faglærernes fag - det vil være lettere at lære deres navne. Det vil gøre meget for relationerne til eleverne og den faglige progression. Men det vil også være en udfordring for skemalæggerne og den traditionelle skole. Eller man kunne organisere de små fag i blokke med samling af timerne. 1 ugentlig time som gæst i en klasse er som smagsprøver, man bliver aldrig mæt.

Hver time tæller