Jeg kan bare ikke se mig selv IKKE være lærer

Hvert år har vi på Læreruddannelsen i Aalborg individuelle samtaler med alle studerende på første årgang. Når det bliver november, og når de har en vis rutine i at være studerende, så spørger vi dem: Hvordan går det? Har du valgt rigtigt? Hvad glæder du sig over? Hvad finder du svært? Hvad er du optaget af?

De studerende har forberedt sig. De har taget billeder i hverdagen og viser så med en billedserie (snaplogs, som det hedder) hvordan deres hverdag ser ud. Det er spændende og tankevækkende for rutinerede undervisere at få konkrete billeder af en ”studiehverdag”.

Jeg har i den seneste uge haft indiduelle samtaler (skole-hjem-samtaler –uden- hjem, som vi siger) med 35 studerende, og forsøgte undervejs i samtalerne at samle fokuspunkterne. De kan give anledning til mange overvejelser hos såvel undervisere som ledelsen.

1. De synes, at de arbejder. De synes faktisk, at de arbejder meget. (Naturligvis undtagen de ti procent slackere, der altid er på første årgang).De mener, at underviserne for ofte sætter ord på at de jo sagtens kan nå alt muligt. Det prøver de. Med et stræbsomt sind. Jeg så mange skemaer og ”to-do-lister”, der blev brugt i bestræbelserne på at få overblik over tre fag, der alle har samme kadance (moduliseringens korte forløb med begyndelse- opgaver- opgaver-evaluering-udprøvning). De gør sig umage.

2. De er glade for studiet. Nogle bemærkninger her var:

– Jeg kan godt lide at komme her og lære noget.

– Man kommer til at læse alt muligt

– Man kan sætte ord på det, man undrer sig over.

– Man kan bruge teorien til noget.

– Det er en ny ting: at læse ungdomsbøger

– Det er dejligt at være i en klasse

Det er viden, de gerne vil have. De vil gerne kunne bruge det til noget. Det er meningen med studiet, de er optaget af.

3. Uddannelsens professionsrettethed sætter de pris på. Her siger de:

– Underviserne er gode til at variere organiseringen

– Studiegrupperne fungerer godt til hjemmearbejde

– Dejligt at kunne udfordre min kreativitet, her er meget kreativt arbejde.

– Alt det vi laver, det kan bruges.

– Det er dejligt, at vi kan se en mening med det, og skønt læse ungdomslitteratur

– Dejligt at man er forpligtet til at læse skønlitteratur – Her er andet og bedre drive end på universitetets dansk-studie.

Først og sidst lyder det: Dejligt at man altid læser, for at det skal bruges til noget

Alt er ikke lige ”anvendeligt”, det kan de heller ikke være. I samtalerne siger jeg til tider også (helt uden faglige argumenter, men med erfaringens tyngdeJ) til studerende, der ikke har set lyset i forhold til at lære om klassiske filosoffer: ”Engang, når du er på sidste del af studiet, så vil du glæde sig over, at du har lært noget om Aristoteles og Platon og alle deres venner. Engang. Og så kan vi mødes til en samtale igenJ I er civilisationens vogtere, husk det.” Det bliver sagt med et fælles smil, men jeg mener det jo!

4. De sætter pris på at være ”i en klasse”. Nok har vi nu 35 studerende på hvert hold (alt for mange, synes alle undervisere, men …..), men de glæder sig over, at de ”bliver set” og hører til. Nogle kommentarer lyder:

– Jeg tænkte lige i starten, at vi var godt nok mange, men det går.

– Jeg er vildt glad for at være i en klasse. Folk lægger mærke til om man er der.

– Jeg valgte at gå på UCN, fordi vi er i klasser.

– Dejligt med gruppearbejde.

Og endelig lyder det: Det er så dejligt at have det sjovt, mens man lærer noget .

Det sidste kan man som underviser kun være enig i. Det er også bedst at være underviser, hvis det til tider er ”sjovt”; men heldigviser faglig fordybelse også ”sjovt”.

5. Teamsamarbejde er godt for læringen. Det ser ud til, at de studerende er godt forberedte til at samarbejde i de respektive teams, de vil møde i folkeskolen. De sætter pris på gruppearbejdet, der fungerer når:

– Vi vil alle sammen gerne lave noget…

– Man skal ikke være nærtagende overfor kritik

– Alle skal bidrage, alle skal være ”med” og være ansvarlige

– At man er forberedt og holder aftalerne

– At man har klare forventninger til hinanden

– Det er så dejligt, at gruppearbejde fungerer så godt

– Godt gruppearbejde kræver, at der er forskellige personligheder

Og så er der nogle grupper, hvor der ikke er enighed om arbejdsindsats, om mødetidspunkter og om niveauet for arbejdet. Her kæmpes der. Som alle andre steder. Vi laver nye grupper hvert semester, men der vil beklageligvis altid være slackere, der tager overskrifter uden grund. De bør ikke kunne fuldføre en læreruddannelse.

De studerende har haft mange overvejelser, inden de søgte uddannelsen. Vores tilbagevendende ”førsteårgangsundersøgelse” viser, at 60% har ”været ude”, de har studeret, de har arbejdet og de har rejst. Mange har andre uddannelsesforsøg bag sig, og nu gælder det for dem. Som Signe sagde: ” Jeg kom ind på jordemoderuddannelsen, men kun for at kunne bruge mit snit. Jeg ville alligevel hellere være lærer.” De håber, at de har valgt ret. Har de ikke det, så må man håbe, at første års praktikforløb i januar kan vise dem, hvorvidt uddannelsen er den rette for dem, – eller ej.

Noget kan man jo arbejde på. En af de studerende sagde med klar selvindsigt: ”Jeg er virkelig dårlig til at stå op og gå i seng, det er ikke godt.”

For nogle bliver første år den afklaring, der fortæller dem, at de skal noget andet og mindre komplekst. De fleste har det forhåbentlig som Josefine, der sagde: ”Jeg kan bare ikke se mig selv IKKE være lærer”

Sådan var det en glæde (men også tankevækkende) at samtale i fred og ro med de 18 – 43-årige studerende. Studiet har også sine prøvelser (kommunikationsplatforme, canvas-systemet og andet praktisk), men lærerstudiet er for første årgang et studie, de føler sig hjemme på. Og hvor de arbejder. Måske mere end vi er klar over.

Om tre et halvt år er de forhåbentlig færdige som lærere. Indtil da kan de glæde sig over flere ungdomsbøger, der skal læses, mere didaktik, en del filosofi og Løgstrup og Kierkegaard og digitale hjælpemidler og en hel del praktik.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg

boc@ucn.dk