De store ville rigtig gerne tilbage til skolen, da de var hjemme og deltog i online undervisning. Men det var ikke fagene de ville tilbage til. Det var vennerne. De ville væk fra lektierne og ensomheden på teenageværelset. De ville tilbage til ungdomslivet. Men hvad er det så de kom tilbage til. Nødundervisning. Og det begreb er tolket og udmøntet forskelligt over hele landet.
Rammerne for nødundervisningen er forskellig og mange steder er det uklart, hvad det egentlig, så det kan virke som opbevaring for eleverne med et fagligt indhold, håndsprit og afstand.
Det er ikke den letteste opgave for eleverne i overbygningen at finde motivationen frem til nødundervisning. Men det er heller ikke let for lærerne. Eleverne i 9. klasse går i skole, men jeg er ikke sikker på, at det overhovedet giver mening for dem. Eleverne i 8. klasse går også i skole, men jeg oplever ikke den store motivation og læringslyst hos dem. Jeg kan læse alle mulige steder om, hvor godt det går, men det er bare ikke det jeg oplever.
Min masterplan var at arbejde mest mulig med mundtlig matematik frem til sommerferien med 8. klasse. For onlineundervisningen var ikke lige mundtlig for alle eleverne bag skærmene. Og så tænkte jeg, at det var smart at lave undervisningen så forskellig fra hverdagen og onlineundervisningen som mulig. Vi har spillet med terninger og arbejdet med chance og sandsynlighed. Forløbet gik fint, men jeg havde alligevel fornemmelsen af, at eleverne ikke var motiverede. Det var hyggeligt for dem at spille terning sammen, og der var også god stemning i de fleste spillegrupper, men de tog ikke for alvor fat i matematikken. De kørte lidt på frihjul efter laveste fællesnævner. Vi har også arbejdet med en mundtlig eksamensopgave, og der var min oplevelse den samme. Vi orker ikke fordybe os, hvor let kan vi komme igennem – kan vi ikke gå en tur. Vi har brugt en dag på at blive kloge på funktioner gennem tegning af dem i GeoGebra. Et fint forløb for 60% af eleverne. De sidste 40% nåede ikke i mål. De fokuserede ikke på undersøgelsen og instruktionen. Jeg tænkte, at de havde glemt at fokusere, anstrenge sig og egentlig bare var ligeglade. De kunne ikke se meningen i at arbejde med funktioner i en Coronatid. De var ikke motiverede.
Jeg har spekuleret en del på, hvorfor eleverne ikke er særligt motiveret eller motiveret på samme måde, som før de blev sendt hjem d.11. marts. Jeg tror, at en af forklaringerne er, at de ikke helt kan se meningen med at gå i skole. Så de er der for hinandens selskab og ikke for fagene. De tænker ikke på at til næste år kører undervisningstoget bare videre – og måske som om intet var hændt. Hvordan samler vi op på foråret 2020?
Hvilke gode råd til motivation kan man så google sig frem til. Jeg fandt Evas rapport
I rapporten kan jeg bl.a. læse at eksperimenter, undersøgelser i det offentlige rum og udflugter er motiverende for eleverne. Det er ikke naturlige elementer i min coronaskole. Og jeg gør mig virkelig umage for at ”møde eleverne”, lave undervisning og tilrettelægge aktiviteter, som jeg formoder, at de vil finde spændende og interessante. Men jeg skyder åbenbart ved siden af.
“Når motivationen for skole og læring er på retur, er det ikke noget, der bare sker i de enkelte elever. Det sker snarere i mødet med dem. Derfor er det at sikre motivation også noget, man som professionel kan arbejde med. Så det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man møder eleverne i skolen, og hvilke muligheder man giver dem, så mødet med skolen bliver meningsfuldt.”
Jeg er så ladt tilbage med spørgsmålet om nødundervisningen, og den måde vi organiserer skole for de store elever lige nu, er meningsfuld.
Jeg kæmper med motivationen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.