Jeg har hørt alle undskyldningerne før. Men de har ikke overbevist mig

Er mænd og kvinders stemmer lige meget værd? Smedens og direktørens? Og hvad med landmandens og byboerens?

Det tager os nok ikke ret lang tid at blive enige om, for selvfølgelig er alle menneskers stemmer lige meget værd.

Men nogle gange bliver jeg lidt i tvivl, om vi faktisk mener det. For når jeg ser, hvor mange skoler der undlader at inkludere indskolingseleverne i elevrådet, tegner der sig et billede af en mentalitet, der mildest talt er bekymrende: Det er som om, jo lavere hovederne er, desto nemmere har vi ved at overse dem – og endda uden udpræget dårlig samvittighed.

“Men eleverne forstår jo ikke, hvad det vil sige at sidde i et elevråd,” kunne argumentet lyder. Eller måske “de er bare ikke modne nok til at kunne tage det ansvar endnu.”

Uanset hvilken af undskyldningerne skolen bruger for at retfærdiggøre at overse en tredjedel af skolens elever, tror jeg efterhånden, jeg har hørt dem alle sammen før. Der er stadig ikke en eneste af dem, der har overbevist mig om, at indskolingselevernes demokratiske stemme og deltagelse er mindre værdifuld.

Ikke nok med, at det grundlæggende er mærkeligt, at de mindste elever sjældent sidder med i det råd, der skal repræsentere deres interesser, ja så er det faktisk også på kant med vores rettigheder. For i elevrådsbekendtgørelsen fremgår det, at alle elever er valgbare uanset klassetrin, og faktisk også at skolens leder skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis ikke de selv tager initiativet til det. Derudover fastslår Børnekonventionen også, at vi skal lytte til børn, og i skolen er det altså stort set altid elevrådene, hvor det sker.

Dumper i elevdemokrati

Når man overser så mange af eleverne, dumper man som skole i elevdemokrati. For indskolingens elever har både ret til at sige deres mening, og så har de også masser på hjerte. Jeg er godt med på, at det måske ikke er gennemgangen af skolens trivselsmålinger, 0.-klassserne skal sidde med til, men snakkene om, hvad der ville få dem og deres klassekammerater til at have det bedre i skolen er faktisk ret oplagte.

Om man giver indskolingseleverne deres eget “minielevråd”, eller om man giver dem en plads ved bordet i det eksisterende elevråd er for mig underordnet, men uanset hvilken af dem man vælger at gå med, har skolen – og særligt elevrådets kontaktlærer – et kæmpe ansvar for at sikre, at det ikke ender med at betyde minimal indflydelse for de mindste.

Vi er helt simpelt nødt til at give alle skolens elever en stemme. Ellers mister elevrådene deres værdi og formål, hvis vi konsekvent udelukker dele af skolens elever. For ligesom vi aldrig nogensinde kunne finde på at fratage stemmeretten og dermed indflydelsesmuligheden fra bestemte samfundsgrupper, så kan vi heller ikke gøre det over for os elever.

Hvis vi fortsat udelukker de yngste fra demokratisk deltagelse, så lyver vi for os selv, når vi påstår, at alle stemmer er lige meget værd.