Jeg føler mig røvrendt

Jeg høre i radioen Flemming Vinter udtale sig om at vi slet slet ikke var nået i mål med overenskomsterne, hvis det ikke var for solidaritetspagten. Og DET undrer mig. For såvel Anders Bondo som Dorte Lange har udtrykkeligt sagt til os at de krav vi stillede var yderst rimelige. Så rimelige at arbejdsgiverne burde klappe i deres hænder at jubel over "vores" tilbagenhed og ansvarlighed. Og vi fik IKKE de yderst rimelige krav opfyldt. Lønnen bliver 0.5 % under den forventede lønudvikling i det private! Frokostpausen blev sikret via forskellige jurididke krumspring og vi fik lov til at betale for det. Og læreaftalen, ja det er jo unødvendigt at pointtere i dette forum, kom slet ikke i mål. Så fik vi afskaffet privatlønsværnet. Og jeg er stadig lidt usikker på hvad det vil betyde, men medmindre det betyder at vi altid følger det private 100%, kan vi, i denne situation, ikke rigtigt bruge det til noget. For så vil vi stadig halte bagefter den forventede private lønudvikling. Og ja der er også sikret lidt til de lavestlønnede hvilket ikke har fyldt meget i mediedækningen.

Men når vi senest i 2012 skal i kamp igen bliver det ærligt talt lidt halvfesent at råbe slagord og paroler som forhandleren ikke engang selv tror på. Jeg har det skidt med at være en ubetydelig brik i fagtoppens spin. "Det er løgn løgn løgn det KL siger" skrev Morten Refskov i optakten til ok18 forhandlingerne. Men Hovedstyrelsen burde måske undlade at kaste med sten, når de selv bruger løgnen som middel til at opnå en aftale.