Ja, selvfølgelig skal vi da læringsmålstyre – alt andet er uprofessionelt

Undervisningsforskningen, og her holder jeg faktisk lige John Hattie ude, har over en længere periode påpeget betydningen af tre vigtige kompetencer; Ledelses-, relations- og didaktisk kompetence. Tre kompetencer, der rammer direkte ind i klasselokalet og ind i elevernes skemalagte hverdag.

• At kunne bedrive ledelse af læring og adfærd i klassen anses for vigtige kompetencer i lærerjobbet, naturligvis.
• At kunne skabe menings- og betydningsfulde relationer til sine elever anses for vigtige kompetencer i lærerjobbet, naturligvis.
• At kunne anvende hensigtsmæssige og varierede didaktiske redskaber i sine fag anses for vigtige kompetencer i lærerjobbet naturligvis.

Det kan et flygtigt kig på et ’koncept’ som læringsmålstyret undervisning naturligvis ikke fluks hjælpe med, men begynder man at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning ud fra tankerne om målstyret læring giver det faktisk en fantastisk god lærings- og trivselsmæssig effekt.

Et læringsmål, eller flere, kan ikke i sig selv skabe mening for eleverne. Det er alt det, der hører sammen med læringsmålene, der er meningsskabende og udviklende for eleverne. Ikke alt kan måles og vejes, men det der kan, skal da synliggøres, sådan at eleverne oplever at flytte sig, både fagligt, personligt og socialt.

Med denne måling/dataindsamling over elevernes læring, trivsel og oplevelse af undervisningen, bliver man også som professionel endnu mere professionel, og måske skal man lave sin undervisning om.

Når vi som professionelle planlægger læringssituationer, skal vi naturligvis være bevidste om, hvad det er, der virker. Vi ved, at ledelse af elevernes læring og adfærd har effekt på læringen og trivslen. Vi ved, at relationerne til eleverne er vigtige for elevernes læring og motivation. Og vi ved, at mangfoldighed i didaktiske metoder er en vigtig forudsætning for at kunne flytte og udvikle eleverne.

Men for at alt dette skal have en chance for at gå op i en højere enhed, er vi da nødt til at sætte os nogle mål!

Uden mål for, hvad vi gør som professionelle, reducerer vi os selv til amatører, der helt og holdent negligerer al evidens om ledelse af læring, relations- og motivationsskabende faktorer og muligheder for at tænker i didaktisk mangfoldighed.

Vi udelukker også os selv fra at undersøge, hvad der i vores egen undervisning virker og ikke virker – plus at vi som lærere risikerer ikke at ramme vores elever med en tilpasset og differentieret undervisning.

Det er ikke læringsmålene der gør det, men det er vejen til at opfylde dem, der er udviklende – både for elever, lærere og teams.At have mål for læringen sikre, at jeg som professionel får skabt de nødvendige forventninger til eleverne. Målene sikre bl.a. følgende;

• at jeg som lærer kan skabe en ramme med tydelige succeskriterier
• at jeg som lærer er tydelig i beskrivelsen af fremgangsmåder i forbindelse med opgaveløsning
• at jeg på baggrund af målene kan differentiere min undervisning ud fra en taksonomisk tænkning
• at jeg forebygger uhensigtsmæssig adfærd ved at have tydelige rammer og differentierede mål for klassens forskellige elever
• at jeg kan designe didaktiske redskaber såsom skriveskabeloner, notatdokumenter, overskuelige præsentationer ol.
• at jeg varierer undervisningsaktiviteterne alt efter målene
• at jeg sætter personlige- og sociale mål for eleverne – jeg viser, hvad jeg forventer af dem.
• at jeg kan påvise elevernes læringsudvikling – ikke blot til dokumentationsbrug eller ved en karakter, men til brug for at øge elevernes motivation og følelse af mestring, ved at påvise deres individuelle fremskridt vha. grafer eller elevsamtaler – noget elever forstår og motiveres af – tro mig!
• at de elever, der sjældent oplever at rykke en karakter på 7-trinsskalaen, også kan se deres læringsprogression eller f.eks. udvikling ift. samarbejdsevne og lyst til at lære.
• at jeg anvender elevernes udvikling til udvikling for mig selv og mine kolleger i de forskellige samarbejdsfora.

Jeg er ærgerlige over, at så mange i lærerstanden ikke kan se, at elementerne i den målstyrede læring kan øge elevernes læring og trivsel.Jeg er ligeledes ærgerlige over, at man ikke kan se, at elementer fra ’konceptet’ kan øge professionalismen hos den enkelte lærer.Men mest af alt, er jeg ærgerlig over, at man ikke er i stand til at se ’konceptets’ kompleksitet og sammenhæng med resten af skoleverdens formål!