Jeg sad forleden sammen med min datter på snart 4 år og så Kaj og Andrea. Det gik undervejs op for mig, at underholdningsværdien var stor for begge parter. Da Jeg spurgte hende hvorfor de midaldrende barnlige dukker var sjove, svarede hun uden tøven, at for Andreas vedkommende var det hendes evige prinsessedrømme, medens Kaj var sjov, fordi han til tider næsten ikke kunne rumme sine problematiske følelser i sin lille grønne krop.
At der ikke er nogen udløbsdato på underholdningsværdien, skyldes selvfølgelig de to hovedrolleindehaveres personligheder, men derudover handler det også om det, man indenfor danskfaget kalder ”den tredje dims”. En genstand af stor betydning, hvis man skal forstå budskabet i en film.
Det specielle ved Kaj og Andrea er at dimsen ikke er en genstand men en person. Povl Kjøller og hans efterfølgende reinkarnationer har alle haft en vigtig rolle som igangsætter og vejleder, når det gælder de to tøjdyrs eventyrlige aktiviteter…..og så er der selvfølgelig sproget og musikken.
It's showtime!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.