Invester i inklusion

Specialundervisningen er for dyr, så skolerne skal beholde flere elever i de almindelige klasser og sende færre til specialtilbud. Det er den tydelige melding i aftalen om kommunernes økonomi for 2011 mellem regeringen og kommunerne.

Set fra den aktuelle virkelighed på skolerne virker hensigten absurd. En undersøgelse fra august 2009 viser, at mere end fire ud af ti lærere har elever i normalklassen, som ville have været visiteret til et specialtilbud før kommunalreformen, og lærernes tillidsrepræsentanter har svaret DLF i en undersøgelse om skolernes budgetter for dette nye skoleår, at der bliver dårligere mulighed for at beholde elever med særlige behov i de almindelige klasser. Det bliver tilfældet på halvdelen af skolerne, fordi der skæres på for eksempel tolærerordninger, timer på specialcenteret og mulighederne for holddeling.

I DLF har vi sagt, at de øgede udgifter til specialundervisning er tegn på en økonomisk ond cirkel på skolerne, og at det er vigtigt, at den bliver brudt. En undersøgelse foretaget af Kommunernes Revision - BDO påviser, at der var 3.300 kroner mindre per elev til normalundervisningen i 2009 end i 2002. Det svarer til seks procent. Det er her, den onde cirkel begynder, for år efter år er lærernes mulighed for at gennemføre god undervisning blevet dårligere. Ud over de ovenfor nævnte besparelser er der sparet på lærernes efteruddannelse, så vi halter langt bag efter niveauet i andre lande. Samlet set betyder det, at der er dårligere mulighed for at beholde eleverne i klassen, og så henvises de til de langt dyrere specialtilbud, hvilket igen dræner det økonomiske grundlag for undervisningen i klasserne og betyder endnu dårligere mulighed for inklusion.

Vi ved, at lærere helst vil beholde eleverne i de almindelige klasser, men det skal også kunne forsvares professionelt, og eleverne har et retskrav på at få støtte, hvis de har brug for det. I DLF er vi kommet med et bud på, hvordan den onde cirkel kan brydes. Vi har peget på behovet for en national investeringsplan, som kan sikre efter- og videreuddannelse af lærere, så vi kvalificerer de specialpædagogiske tilbud tilknyttet den almindelige undervisning. Der foregår rigtig meget forebyggende arbejde på skolerne med AKT-lærere, læsevejledere og støtte fra kolleger på specialcentrene. Vi kalder det inkluderende støtteforanstaltninger, og hvis skolerne får mulighed for at intensivere en tidlig, hurtig og præcis indsats over for elever med vanskeligheder, vil vi på sigt kunne beholde flere i de almindelige klasser.

»I DLF har vi sagt, at de øgede udgifter til specialundervisning er tegn på en økonomisk ond cirkel på skolerne, og at det er vigtigt, at den bliver brudt«