Jeg er studerende ved Århus Universitet på Pædagogisk Sociologi og i gang med at skrive en opgave der ønsker at undersøge hvilken betydning det har for forældre, at finde ud af at deres barn har særlige personlighedstræk som særlig sensitivitet og særlig høj begavelse.
I den forbindelse har jeg opstillet følgende arbejdsspørgsmål, som jeg meget gerne vil have feedback på:
Kan det tænkes, at forældrene (måske ubevidst) kan se, at ved at få betegnelsen særligt sensitiv/begavet hæftet på deres barn, udstyres de med en magt over læreren, der består i, at kunne stille særlige krav til læreren, for at få denne til at skabe de bedste betingelser for det særligt sensitive/begavede barn. Læreren vil gerne gøre det bedste fo alle børn, men i en tid, hvor lærerne løber så stærkt de kan og derfor har svært ved at finde tid til alle børn, er særbehandling en eftertragtet vare.
Jeg har selv været lærer i 7 år og oplevede flere gange, at forældre kom til mig og fortalte, at deres barn testede positivt som særligt sensitivt, og at der var visse forholdsregler, jeg som lærer kunne tage, for at skabe det bedst mulige skoleliv for barnet. Hvilket jeg selvfølgelig forsøgte at gøre.
Måske er der andre, der har erfaringer, der er relevante i denne sammenhæng? Eller blot har lyst til at kommentere hypotesen.
Mvh Kristine Tarp
Input efterlyses
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.