Inklusion i praksis - hvordan?

INTRO

Med inklusionsprocessen og heldagsskolen bliver det nødvendigt at omtænke folkeskolens selvforståelse, hverdag og organisation fra bunden. Artiklen giver bl.a. jordnære bud på og erfaringer om, hvilke principper der kan lægges til grund for en differentieret klasseinddeling og -struktur, baseret på de meget forskellige behov hos hhv. trygge og utrygge børn.

Som udviklingskonsulent og sparringspartner for skoler med de mest udsatte børn ser jeg folkeskolen fra et "på kanten"- perspektiv. Fra den position har jeg udvekslet ideer og tanker til støtte for skolers egen udviklingsproces, i arbejdet for at skabe en skole, der svarer til de udfordringer den skal håndtere.

Som Vygotskys samtidige Leontiew sagde: en løve ser ud som den gør, fordi en gazelle ser ud som den gør. Sagt på en anden måde har børns generelle problemer ændret sig meget, fordi vi nu lever i et samfund, hvor sult, nød, sygdom ikke længere er problemet, men hvor mangel på sammenhængende, stabil voksenkontakt og et klart, langvarigt gruppetilhør er problemet. Folkeskolen må geares til dette faktum.

Vedlagte artikel er baseret på de mange dialoger og refleksioner, jeg har haft sammen med skolernes medarbejdere og ledere. "Inklusion" bliver let et abstrakt buzzword som nogle hader og andre elsker, men at tilrettelægge undervisning med det størst mulige udbytte er jo - som alle ved - en særdeles håndfast praktisk opgave og samarbejdsopgave.

Det mest interessante ved artiklen er måske, at den antyder en profil for folkeskolen, når bølgerne om et par år har lagt sig - og det er jo det spændende, hvordan kommer den nye skole til at se ud i praksis, og hvad kan man helt reelt gøre på en skole for at skabe forudsætningerne for inklusion og skabe en "landsby" i hverdagen, hvor elever og ansatte kan føle sig lige værdsatte?

God fornøjelse med den vedlagte artikel! Spørgsmål, refleksioner og kommentarer er meget velkomne, brug venligst npr@attachment.dk

med venlig hilsen

Niels Peter Rygård, cand. psych.