Inklusion: Endnu et år i helvede

Jeg har ikke tal på, hvor mange indlæg jeg efterhånden har skrevet om de katastrofale følger, som begrebet inklusion har haft, siden det i 2012 blev indført i den danske folkeskole.

Men her kommer et mere. For nu er endnu et år gået, uden at nogen har gjort noget for at forbedre vilkårene for de børn, der er fanget i en skole, der ikke kan give dem den behandling, de kræver og fortjener. Det er børn med diagnoser - ikke børn, som ikke lige kan komme ud af sengen om morgenen.

De magter ikke skolen, fordi skolen ikke magter dem. Det er et helvede for de børn, og de bliver kun dårligere og dårligere uden den rette behandling. Også dårligere stillet i forhold til deres fremtid i et samfund, hvor ideen om inklusion er udtænkt af regnedrenge uden nogen form for medmenneskelig hensyntagen.

Selvfølgelig er økonomi afgørende. Men politikerne har valgt den dyreste løsning; for børnene, som betaler den højeste pris, for forældrene og for skolerne. Skolerne står nemlig selv med regningen, hvis et barn skal henvises til en specialskole.

For børnene er endnu et år i helvede ovre - og et nyt kan begynde. Medmindre du faktisk gør noget, Merete Riisager. Nu.