Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ingredienser til en sundere skoledag

Mens mange voksne begynder året med nytårsforsætter og januarkure, er børnene tilbage i klasselokalerne til gensyn med klassekammeraterne og parate til ny læring. Langt de fleste børn bekymrer sig – heldigvis – ikke om damebladenes slankekure og nytårsforsætter. Det betyder dog ikke, at børnene er ligeglade med skoledagens mad og måltider.

Else Molander
Start debatten
11. januar 2017, kl. 15:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I det forgangne år har vi i Fødevarestyrelsen haft et fantastisk samarbejde og en god dialog om skoledagens mad og måltider med både skoleelever, skoleledere, forældre, lærere, pædagoger, kommuner, madprofessionelle og mange flere. Et samarbejde og en dialog som har bragt en masse viden om og inspiration til, hvilke ingredienser der skaber sundere mad og hyggelige måltider.

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Det skal være nemmere at vælge, tilberede og servere sund mad På baggrund heraf lancerer Fødevarestyrelsen i år en ny guide til sundere mad i skolen. Med guiden ønsker vi at gøre det nemmere at vælge, tilberede og servere sund og velsmagende mad til børnene, mens de er i skole og fritidsordning. Det gør vi fordi, vi mener, at sund mad og hyggelige måltider er et stærkt fundament for trivsel, læring og sundhed. Forud for guiden ligger et stort samarbejde med dem, der hver dag har maden mellem hænderne, samt en undersøgelse foretaget af DTU-Fødevareinstituttet af hvilke praksisnære initiativer der virker for at fremme den ernæringsmæssige kvalitet af maden.

Ny undersøgelse viser, at enkle principper og kreativitet giver resultater Ifølge tal fra DTU-Fødevareinstituttet indeholder den mad, som elever køber i skolernes madordninger for få grønsager og for lidt fuldkorn. DTU-Fødevareinstituttet har derfor undersøgt, hvordan skolemadsordninger kan øge mængden af grønt og fuldkorn i skolemaden på seks udvalgte skoler, hvor der er igangsat indsatser med udgangspunkt i en række nye principper. Undersøgelsen bliver offentliggjort i dag, og resultaterne viser, at skolernes indsatser virker – der bliver både solgt flere grønsager og mere fuldkorn. De seks skoler har arbejdet med at gøre sortimentet i skolens madordning sundere til glæde for de børn, som køber maden. Som resultat køber flere børn mad med fuldkorn, og mængden af grøntsager og frugt i børnenes køb er steget med hele 36 procent. Skolerne har blandt andet arbejdet med at øge mængden af grønt i sandwich, og de så har de udskiftet hvidt brød med fuldkornsbrød.

Undersøgelsen beskriver skolernes arbejde med maden, resultaterne af elevernes køb, og så giver den tips til, hvordan mængden af grønt og fuldkorn bliver øget med succes. Ønsker I at læse mere, finder i undersøgelsen her:

(http://www.food.dtu.dk/~/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2017/E-artikel-Flere-groentsager-og-fuldkornsprodukter-i-skolemad.ashx?la=da)

På baggrund af undersøgelsen og dialog med både forskere, fagfolk og beslutningstagere har Fødevarestyrelsen arbejdet videre med den nye guide til sundere mad i skolen samt gode råd til rammerne om skoledagens måltider. Vi glæder os til at præsentere materialerne for jer i marts 2017. Tak til alle vi har samarbejdet med for at nå hertil. Vi tror på, at samarbejde er en af hovedingredienserne til sundere mad og måltider i skolen. Godt Nytår!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ingredienser til en sundere skoledag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS