Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Ingen stress – jeg har gode kollegaer og en tydelig leder

Sommerferien nærmer sig. Der er taget afsked med 9.-klasserne, og i fredags blev der sagt på gensyn til de øvrige elever. På min forberedelsesplads stod der i går en gave med et lille kort fra en af mine kollegaer – den første linje lød: Kære Karin – det har været et vildt år.

Der er mange faktorer, der er afgørende for arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Gode kollegaer og opbakning fra ledelsen er vigtige brikker.

Foto: Pixabay
Karin Keller Albrechtsen
2 kommentarer
27. juni 2023, kl. 15:52
2 kommentarer

Jeg har i år været en del af Team 7 – altså været en af lærerne, der er ansvarlige for 7. årgang. Ja, det har været et vildt år, men et år med ansvaret for en 7. årgang er altid et år med mange udfordringer, da der sker meget med eleverne på dette år. Eleverne er nu taget på sommerferie, og erfaringen siger mig, at de fleste elever vender tilbage efter sommerferien lidt mere modne, lidt mere fokuserede og lidt mere klar på at lære.

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Karin Keller Albrechtsen er Folkeskolens engelskrådgiver, mens Maria Roneklindt er på barsel. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: karinkelleralbrechtsen@gmail.com

Vi puster ud og ser frem til et nyt år med ny skoleleder

Som team puster vi i disse dage lidt ud, mens vi evaluerer undervisningsåret. Vi planlægger ligeledes næste skoleår. Et skoleår der bliver det første hele skoleår med vores nye skoleleder. Vi fik i skoleåret, der er gået ikke kun ny leder én gang, men to gange. Hvilket fik mig til at reflektere over, hvad jeg mener god ledelse er (bloggen: Er din leder også afgørende for arbejdsglæden?) Nu er der gået nogle måneder, og jeg er glad for, at der tilsyneladende er et godt match mellem mine kollegaer og vores nye leder ift. værdier og skoleledelse.

Lærere er blandt de mest stressede

I efteråret udkom en bog ”Stress i professionsfagene”. Her kunne man læse, at lærere ligger blandt de mest stressede på tværs af velfærdsprofessioner. Målet med bogen var at få skabt en debat, der kunne føre til, at flere unge ville få mod på at vælge professionsuddannelserne til – herunder altså også læreruddannelsen. Jeg har ikke læst undersøgelserne i detaljer, ej heller bogen, men jeg har et bud på, hvad der afhjælper stress: Gode kollegaer og en leder, der sikrer grænser for elever og forældres adfærd, at der er tillid til læreren, og at der er fokus og retning for skolen. Jeg er meget glad for mit arbejde og vil anbefale uddannelsen og lærerjobbet til unge, der ønsker et meningsfuldt arbejdsliv, men som nævnt har jeg også rigtig gode kollegaer og en god ledelse.

Ingen stress, men godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde

Snart skal vi kollegaer ønske hinanden en velfortjent sommerferie, inden vi flyver ud af døren til ugers opladning. Jeg har kollegaer, der er meget opmærksomme, og det er skønt, når man får et lille kort eller en gave, men mindre kan også gøre det. Husk at værdsætte din gode kollega. Jeg håber, at du lige som mig, har nogen du skal give et ekstra sommerferiekram eller i hvert fald en særlig tak. Det betyder så meget for vores arbejdsmiljø og arbejdsglæde.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ingen stress – jeg har gode kollegaer og en tydelig leder

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS