Ingen store fremskridt uden kamp

Jeg vil gerne tro at KL, eller et flertal i landsforeningen, ønsker en offentligt drevet folkeskole. Om ikke andet, så fordi skolen er en vigtig del af det kommunale bureaukrati. Problemet er, at KL tror, de kan lave discount folkeskole med lærere, som ikke har tid til at levere deres kerneydelse, det de brænder for, forberedelse og gennemførelse af god undervisning. Undervisning, som får eleverne til at trives, engagere sig og lære en hel masse. KL undervurderer simpelthen lærerarbejdet, fordi deres menneske- og læringssyn er gammeldags og indskrænket. De tror, at dannelse og læring er let, så let som at tænde et smartboard og åbne en læringsportal. Nu vil DLF's ledelse have os til at tro at Ziegler & Co. er kommet på bedre tanker. Lærere er af natur positive og optimistiske mennesker, så vi vil gerne tro på sådan en bibelsk forvandling, vi skal bare have et lille bevis på deres ny erkendelse, ikke noget med vand til vin, bare sikkerhed for det eneste, som kan redde folkeskolen, at timetallet og forberedelsestiden, i første omgang bliver anstændig og til at leve med for alle lærere i hele Danmark. Sådan en nødvendig forbedring koster mange penge, helst alle dem, som blev stjålet fra skolen i 2013, men lidt mindre kunne måske også overbevise os om, at den postulerede ny velvilje virkelig findes. KL's læreraftale 2020 giver ingenting, den er ufinansieret varm luft, den er et diktat i forklædning og burde rettelig omdøbes til KL dekretet.

Så alt det her handler i sidste ende om, hvordan vi ser på mennesker, ikke mindst de børn og unge, som har brug for en god skole til at finde ud af, hvordan de skal rydde op i det mess, uansvarlige politikere (og vi) har overladt dem.

Det andet argument, som fremføres af vores forenings ledere, modsiger deres første. Det lyder sådan her: "KL vil ikke give os mere." Nå, hvad mener I, sagde I ikke lige, at KL ...? "De vil ikke give os mere" er et elendigt argument, det er opskriften på nederlag, ikke mindst fordi Bondo er gået ind til forhandlingerne med en accept af, at sådan er det: KL vil gerne forhandle, men resultatet må ikke koste noget. Jeg tror ikke, der findes nogen store fremskridt i verden eller lille Danmark, som er vundet på den måde, uden kamp, blot ved at lægge sig fladt ned og bede om ... ingenting ... jo, pæne ord om samarbejde til at pakke lorten ind i.

Og så er der respekten for lærerne blandt ikke-lærere. Den kommer sammen med selvrespekten, når vi begynder at slås med næb og klør for elevernes ret til en god, ja, hvorfor ikke verdens bedste, folkeskole. Den kamp vil næsten alle, som har børn og børnebørn, godt hjælpe os med at vinde.