Ingen lette løsninger

Undervisningsministerens hovedbegrundelser for en revision af læreruddannelsen er et ønske om at styrke både den pædagogiske og personlige virksomhed og den faglige virksomhed i folkeskolen. Det er gode intentioner, som både forældre, skolefolk og politikere kan være enige i.

Det er også ganske fornuftigt, at en pædagogisk grunduddannelse er på fire år, hvis en løbende efteruddannelse sikres gennem hele arbejdsforløbet, den livslange uddannelse.

Der er ingen lette og hurtige løsninger, når man gerne vil kvalificere tilkrav og hensigter i den nye folkeskolelov. Har vi gjort os klart, hvilken lærerkompetence der er brug for? Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan en smal læreruddannelse kan give læreren tilstrækkelig indsigt og færdighed i hans/hendes pædagogiske og personlige dannelse. Jeg er bekymret for, at vi får uddannede lærere på fagenes betingelser i stedet for kulturelle personligheder, der også magter den faglige dimension.

Hvad vil det egentlig sige at styrke fagligheden i den lærende skole? Det betyder en øget faglighed i at kunne udfordre børn og unges læreprocesser relevant i forhold til de væsentlige problemstillinger, som fagets erkendelses- og arbejdsformer kan bruges til at belyse.

Det er vel ikke den vidensformidlende virksomhed, der skal styrkes i læreruddannelsen? Det er snarere færdigheder i at kunne sit fag. At kunne strukturere elevernes læreprocesser med myndighed og professionalisme, så elevernes tilegnelse lykkes.

Hvis vi ønsker handlingskompe-tence hos børnene, så skal der træningtil i alle færdigheds- og vidensområder. Her er lærerens personlige kompetence og gennemslagskraft, samarbejdsfærdighed, analytiske evne, etiske ansvar med mere altafgørende i forhold til elever og undervisning. Det er lærerpersonens handlingskompetence, der skal styrkes.

En konsekvens heraf ville være mødepligt i læreruddannelsen. Man kan nemlig ikke læse sig til handlingskompetence. Det er for eksempel ikke nok at læse teorier om konfliktløsning eller den vanskelige samtale. Det skal trænes og øves i samvær med andre med samme mål, så det erkendes på et færdighedsniveau.

Vi er nødt til at nuancere den indholdsmæssige debat om faglighed i forhold til undervisningen i folkeskolen, før en ny lov kommer på bordet.

Faget praktik har fundet en god ordning i den nuværende læreruddannelse. Med klasselærerpraktik de to første studieår, fripraktik og projektpraktik i tredje studieår og vurderingspraktik på fjerde studieår er tæt samarbejde mellem seminarielærer og øvelsesskolelærer muliggjort. En skoleperiode tror jeg ikke på. Praktik uden støtte til stadig refleksion over undervisningen er intet værd.

Hvis den nye lov ikke kan vente, så giv os i det mindste et liniefag i begynderundervisning. Et liniefag, der kan sikre kvalitet i børnenes første år i skolen. Et bredt fag, der dækker de fem-ni-åriges udviklingsforløb i forhold til alle videns- og færdighedsområder i dansk, matematik, musik, billedkunst, natur/teknik, kristendom, edb og skole/hjem-samarbejde.

Vi kan lære af vore nordiske naboer, at en helhedspræget begynderundervisning, der er struktureret, målrettet og udfordrende, giver hele skoleforløbet et kvalitativt løft. Vi må i det mindste i skolestarten sikre den brede kompetence hos lærerne.

Annemarie Aare Nielsen

pædagogisk udviklingschef

Ballerup Kommune