Ingen begejstring

Efter en lang og grundig gennemgang af overenskomstresultatet 97 på Børnehaveklasseledernes Forenings hovedstyrelsesmøde 28. februar 1997 blev et flertal på fem ud af seks medlemmer enige om at anbefale børnehaveklasselederne at stemme nej ud fra følgende begrundelse:

Med udgangspunkt i børnehaveklasseledernes oprindelige krav, som lød på tid, da der i den grad er sket en udhuling af vores forberedelsesfaktor, og som endelig kunne ramme bredt, kan vi ikke sige ja til et resultat, som kun kommer et fåtal til gode. Det kan måske undre nogen, at vores repræsentant i DLF's hovedstyrelse – Randi Bøyesen – siger ja, men det ser ingen af os som et problem, da Randi Bøyesens rolle unægteligt er en anden.

Det glæder os naturligvis, at vore nyuddannede kolleger får et løntillæg på de tre nederste løntrin og lærerne på de fem nederste.

Vi er dog uforstående over for DLF's begejstring, da man tidligere har forsøgt at overbevise os om det fornuftige i at afskaffe tidligere tillæg, da de ikke er pensionsgivende.

På et meget tidligt tidspunkt fik vi besked om, at stillede vi krav om løn, skulle vi ikke regne med opbakning fra DLF's hovedstyrelse, da vi fik en væsentlig omklassificering ved Overenskomst 95. Havde man jævnligt gennem årene givet børnehaveklasselederne et lønløft, havde man ved Overenskomst 95 ikke været nødsaget til at bruge en forholdsvis stor sum penge for at hæve børnehaveklasselederne op på et yderst rimeligt niveau, så afstanden mellem en børnehaveklasseleders slutløn og en lærers slutløn i kroner og ører kom på højde med, hvad den tidligere havde været. Vi har bestemt ikke noget imod, at vore lærerkollegaers slutløn stiger, men at man endnu en gang skaber urimelig afstand og ikke i 11. time tænkte lidt mere kreativt på børnehaveklasseledernes vegne.

Ved indførelsen af funktionslærertillægget gjorde Børnehaveklasseledernes Forening opmærksom på børnehaveklasselederne, men fik et negativt svar. At det nu er lykkedes, er fint, men det ærgrer os, at DLF ikke blot medtænker os i første omgang i stedet for at skulle bruge overenskomstmidler på det nu.

Blot en justering eller præcisering, så der nu står det, man hele tiden har ment, at aftalen indeholdt. Fint nok, at DLF får rettet fejl i tidligere aftaler, men at stille det op som et ekstra gode, opnået gennem overenskomstmidlerne, mener vi ikke er rimeligt.

Nu til kursusaftalen – som var det eneste oprindelige krav, DLF foreslog på børnehaveklasseledernes vegne. Nuvel – ser vi isoleret på kursusaftalen, har vi bestemt fået en betydelig bedre aftale end den nuværende (dog ikke nogen forenkling). Men allerede før og på selve aftalekongressen gjorde Fraktion 2 opmærksom på, at de fortolkningssager, der lå mellem DLF og Kommunernes Landsforening vedrørende de pædagogiske dage/kurser i den sidste ende kunne forringe selve kursusaftalen (derfor skulle man medtænke os på anden vis, hvis Kommunernes Landsforening fik ret). Selv om DLF fik bestemmelsen begrænset til, at fuldtidsbeskæftigede børnehaveklasseledere er forpligtet til – uden for det pligtige timetal – at stå til rådighed for skolevæsenet i indtil 24 timer om året til pædagogiske dage/kurser, er det en forringelse i forhold til DLF's tidligere fortolkning af aftalen. Med den kommende brugerbetaling på kurser kan vi nemt forestille os en del kommuners kreative evner til fuldt ud at udnytte de 24 timer.

Alt i alt står børnehaveklasselederne med et resultat, som – med undtagelse af løntillægget – afhænger af kommunernes serviceniveau.

På vegne af fem hovedstyrelsesmedlemmer i Børnehaveklasseledernes Forening

Aase Lysdahl

medlem af Børnehaveklasseledernes Forening