Indskolingslærere... hvor er I?

Jeg er nybegynder i skoleverdenen. Som mor til 6-årig, der snart er færdig med 0.klasse er dette også mit første år som skole-forælder – og som medlem af skolebestyrelsen. Vores første møde med folkeskolen har heldigvis været fantastisk! Min søn trives, modnes, danner nye venskaber og bliver så ufatteligt meget klogere hver eneste dag. Og han glæder sig at starte i 1.klasse næste år, hvor et endnu større univers åbner sig af viden og nye muligheder. Som forælder er jeg også fuld af beundring for vores dygtige børnehaveklasseledere, der i den grad formår at møde, se og udvikle hvert eneste barn. Og mit indtryk er kun ligeså godt af de skønne lærere, der står klar til at lede børnene videre ind i skolelivet.

Men som Skolebestyrelsesmedlem er en ny problematik gået op for mig. Til vores ledige stillinger har vi fået så mange fantastiske ansøgninger til stillingerne på mellem- og udskolingstrinnet, at vores største udfordring har været at vælge hvilken af de dygtige kandidater vi gerne ville ansætte.

Men til vores opslåede stilling i indskolingen har vi kun modtaget en ansøgning. En enkelt ansøgning mod 76 til mellemtrinnet og udskolingen!

Og det er åbenbart en udfordring, der er gået igen de sidste par år. At vi simpelthen modtager flere kvalificerede ansøgere til de ældre elever end til de yngre.

Vores skole er især kendt i nærområdet for sin fantastiske indskoling som både lærere, elever og forældre er ekstraordinært glade for og indskolingen har et fantastisk samarbejde med pædagogerne fra den tilknyttede SFO. Vores indskoling er præget af dygtige lærere, der har været her i en årrække og som er gode medspillere til nyuddannede kandidater. Jeg tænker derfor ikke, at der burde være noget specifikt, ved vores skole, der gør det svært at tiltrække indskolingskandidater.

Men er det virkeligt sådan, at der ikke er ligeså mange nye lærerstuderende, der drømmer om at starte en ny 1.klasse op og sikre eleverne får en fantastisk start på skolelivet som der ønsker at tage imod dem i den anden ende og føre dem til eksamen?

Jeg vil slet ikke underkende betydningen af kompetente og engagerede udskolingslærere, der kan fylde viden i hovedet på de unge mennesker, ruste dem til livets udfordringer og føre dem godt igennem afgangsprøver og videre ud i verdenen.

Men fra mit perspektiv må noget af det mest fantastiske som lærer, da være at modtage nysgerrige, vidensbegærlige 6-7 årige. Ryste dem sammen som klasse og give dem gode fællesskabsværdier. Bibeholde deres lyst til at lære samtidig med at man giver dem reskaberne til at bryde læsekoden, lære fremmedsprog og gange og dividere. Hjælpe dem til at vokse op til at blive unikke, små individer med egne præferencer og samtidigt have evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. Jeg tænker, at meget lidt er så definerende for en elevs skolegang – og en barndom som helhed – som det at blive mødt af dygtige, passionerede lærere i starten af deres skolegang, der kan fylde dem med selvværd og faglighed.

Men er det kun os, der oplever det er blevet sværere at rekruttere indskolingslærere efter ændringen af læreruddannelsen? Eller oplever I andre det også? Og hvis det er et generelt problem, hvad skyldes det så? Og vigtigst – hvad kan man så gøre, for at afhjælpe det? For selvom, det er længe siden, at jeg selv har siddet på skolebænken og haft matematik, tænker jeg, at det er naturgivent, der er ligeså mange elever i indskolingen som udskolingen – og vi derfor har behov for nogenlunde samme antal lærere til de to...

Og hvis nu det ikke er et generelt problem og du kender en dygtig indskolingslærer. Kan du så ikke lige prikke vedkommende på skulderen og få ham eller hende til at kigge på Kildevældsskolen på ydre Østerbro? For mens vi diskuterer her, mangler vi stadig at finde den helt rigtige kandidat, til at være med til at starte vores to skønne 1.klasser op efter sommerferien😊