Indgået aftale om arbejdstid løser ikke problemerne

Lærernes endeløse arbejde og manglende fleksibilitet resulterer i, at de ikke kan levere den vare, de er kvalificerede til at levere. Den arbejdstidsaftale (København, redaktionen), der nu er indgået om lærernes arbejdstid, er et skridt på vejen. Aftalen giver mulighed for at planlægge en mere varieret og spændende undervisning.

Men hvorfor holder lærerne hårdnakket fast i, at det ikke er optimalt at blive på matriklen?

Når man har været på i otte lektioner, er muligheden for at restituere og reflektere over dagen en essentiel energikilde til at planlægge den gode undervisning. Behovet for at kunne trække sig tilbage og med nyt overskud forberede er omdrejningspunktet for en vellykket undervisning.

Den høje undervisningstid og mange ufokuserede arbejdsopgaver er det næste, vi skal revurdere. Kvantiteten hæmmer kvaliteten. Den tid, der er til at forberede timerne, er ikke nok.

Stemningen i vores branche er trykke. Lærerne er pressede, og mange går ned med stress.

Det er misvisende at kalde epidemien for stress, da den pålægger læreren et ansvar. Beskrivelsen bivirkningerne af en forkert, uhensigtsmæssig arbejdsbyrde, der ikke stemmer overens med den tid og de rammer, personalet får til at løse opgaven, er mere fyldestgørende.

Vi har et af verdens vigtigste job, som er at møde den enkelte elev på dennes præmisser og videreudvikle dennes potentialer. Vi elsker vores job, men vi vil gerne have lov til at gøre vores job. Så min appel er, at man skal stoppe med at sende os på kurser, hvor teorier, vi i forvejen bruger, har fået nye navne. Stop med at spilde vores tid ved at holde på os for tilstedeværelsens skyld.

Folkeskolen er drænet, giv os folkeskolen tilbage. Det er demotiverende ikke at have tid til at gøre sit arbejdet og må nøjes med en middelmådig undervisning. Vi har brug for professionel tilfredsstillelse.

Arbejdstidsaftalen er en fin åbning til, at vi genindgår i et samarbejde. Lad os, som kender til undervisning, skabe rammerne for folkeskolen.