Her til aften har DR2 Deadline budt på en debat mellem Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Alex Ahrendtsen (DF). Det er tankevækkende, hvordan Pernille som repræsentant for det regeringsbærende parti, flere gange i løbet af debatten nævnte, at behovet for en forhandlet løsning overskygger alt, også 9. klassernes afgangsprøve. En forhandlet løsning, er nemlig – sagde Pernille – den løsning, som begge parter vil have ejerskab til, og begge parter kan se sig selv i. Det er svært at forestille sig en sådan løsning vel vidende, at regeringens kommende folkeskolereform forudsætter, at KL kommer igennem med deres ultimative krav, og vel vidende at KL alene venter på, at lærerne kommer på deres grædende knæ og godtager det ultimative krav.
Hvis ikke dette er en illusion om en forhandlet løsning, så ser jeg frem til den. Jeg ser frem til en løsning som vidner om, at de sidste mange ugers frustration, vrede, sorg og magtesløshed har været indsatsen værd – viser sig at være ellers ser jeg frem til en løsning jeg kan se mig selv i, og som jeg vil ejerskab til.
Illusionen om en forhandlet løsning?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.