Ikke rejseklar

Selvfølgelig vil Margrethe Vestager helst huskes som undervisningsministeren med rygrad, der fik noget til at ske, men med udsendt vejledning for lejrskoler, skolerejser med videre begraver hun en vigtig del af ideen om, 'at uddannelsessystemet skal styrke befolkningens internationale erfaringer, viden og kompetence'.

Folketinget diskuterede i marts 1998 fremlagt strategi for den internationale dimension i uddannelserne. Som sædvanligt lød der store ord, men tilsyneladende blev det ikke til andet end snak om at kunne begå sig i international konkurrence med dygtigt afsæt i hovedsprogene og IT-kunnen. Sådan formulerede Venstre og De Konservative sig, og Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokratiet slog på solidariteten med fattige og undertrykte. Tilsyneladende har vi endnu til gode at få fastslået, hvor Folketinget synes, der skal sættes ind i arbejdet med den internationale dimension i undervisningen.

Med nye regler for lejrskole og skolerejse melder undervisningsministeren sig i hvert fald ikke rejseklar, da det forudsætter kommunal rejsetilskud eller betaling, hvis personlig kontakt med andre kulturer skal etableres. Lærere i folkeskolen med skolekontakter i udlandet har hist og her arbejdet med langsigtet forældrebetaling med videre og som tak modtaget reprimande fra forudsigelige skoleledere, der manisk dyrker ensartetheden og fælles retningslinjer og endda henviser til grundlovens bestemmelser om fri og gratis undervisning.

Jamen, så lad os dog 'sejle op ad åen, sejle nedad igen' med den velkendte tryghedsfølelse, lad de gamle skolelederes sprog- og kulturforskrækkelse binde personalet til at tænke Danmark som et trinbræt, hvor toget højst bringer os til næste sogn. Eller vil den ny leder satse på, at skolen skal deltage i internationale projekter, hvor udveksling med privat indkvartering er en selvfølge. Måske er det nødvendigt at forlade dogmet om, at det, alle ikke kan eller interesserer sig for, skal ingen kunne gøre eller interessere sig for.

Et er skoleledere med manglende udsyn, værre er manglende foretagsomhed i ministeriet, kommunen og Danmarks Lærerforening. Kik blot på den tyske delstat Hessen, hvor det er et krav, at udveksling og privat indkvartering skal ske for alle elever to gange i skoleforløbet.

Derfor spørger jeg undervisningsminister Margrethe Vestager: Når nuværende rejseregler lægger den internationale dimension i undervisningen i graven, er der så et genopstandelseshåb i form af fælles initiativ fra oven med ministeren, som fik noget til at ske?

Torben Thomsen

Aars