Ikke nok at være dansk

Smed vi vores identitet ud med opgøret med autoriteterne i 68?

Tjnaaej . . .

Hvis det er sandt, at et folks identitet bygger på de fælles myter og fortællinger og ritualer, må vi hellere se på undervisningen i lyset heraf. Det er ligefrem vigtigt!

Vi har vores fælles historie, vi har kristendommens myter, og vi har vore egne sagn og myter. Vi har sågar en mængde gode sange . . . på dansk!

Vi har en selvforståelse, der bygger på Grundtvig, folkehøjskolen, H.C. Andersen og demokrati forstået som respekt for både individet og fællesskabet.

Disse er grundvilkår i vores identitet som danskere, men jeg tror ikke, at vi sikrer skolebørn kendskab dertil.

Nu er det ikke nok at være dansk. Nok så vigtigt er det at være et individ med sin egen identitet. Kan vi også klare det ved hjælp af undervisning?

Jeg tror, at følgende er vigtigt, hvis vi tager både personlig og dansk identitet alvorligt: Med myter, fortællinger og sange beskrives vores 'sjæl', med geografisk viden kan vi spejle os i verden og derved opnå større viden om os selv, med historien kan vi placere os selv i tiden og se vort eget liv i et større perspektiv, og med biologien kan vi finde os selv i forhold til naturen. Matematikken, musikken og billedkunsten viser os mennesket som logisk tænkende, skabende og handlende. Med færdigheder i fremmedsprog opnår vi bevidsthed om vort eget sprog og tænkning.

Er det så forfærdeligt, hvis ovenstående skulle have livet og ikke karrieren som mål?

Undervisningen skal være tilværelsesoplysning med viden og dannelse som afkast. Viden skal ikke være til blot for sin egen skyld, for da bliver den til information, en vare uden ånd, uden dannelse og uden livsoplysning.

Til gengæld behøver man ikke være dansker for at få glæde af tilværelsesoplysningen, om den så nok så meget er tilrettelagt for danskere.

Stine S. Preston

Mølholm Skole, Vejle