Ikke bare fordi de på en måde skal, men fordi de vil det

Ikke bare fordi de på en måde skal, men fordi de vil det

Janus: “ Jeg vil gerne på en måde vise sådan nogle praktikanter, at jeg ikke hele tiden er en der ikke gider.”

Når studerende er i praktik, så er der mange ting i spil. De studerende skal lære noget om didaktik, relationskompetence og klasseledelse, de skal øve sig på lærerprofessionens mange opgaver og de skal (og det er det vigtige) undervise eleverne, så de bliver så dygtige, som de kan blive.

Jeg har i denne uge haft praktikeksamen for første årgang på læreruddannelsen. Spændende. De studerende har været i praktik i seks uge, de har skrevet en opgave om en selvvalgt problemformulering og nu er der eksamen ude på skolen, hvor praktiklærer, praktikanter og underviseren fra læreruddannelsen sammen har fokus på den valgte problemstilling.

Og hvad er de så optaget af, de unge studerende? Relationer, motivation, cooperativ læring, genrepædagogik, struktur og stilladsering og så er de alle optaget af, hvordan de selv har lært meget. Teoretikerne, der går igen, er nogle af de ”kendte”: Vygotsky og Dewey, og så er det Noemi Katznelson og Mette Pless, Louise Klinge, Anne Linder, Olga Dysthe og Per Fibæk Laursen.

På sin vis er det ikke så overraskende valg af teoretikere. De går sikkert igen på alle læreruddannelser.

Det glædelige er, at alle (jeg har haft femten studerende til eksamen) siger, at det er øjenåbnende, at teorien kan bruges i praksis. Det hænger så godt sammen, siger de. Teorien giver et fundament til vores praksis.

De sagde også: ”Da vi læste om motivationsorienteringerne kunne vi se, at vi på ingen måde havde gjort nok for at få alle elever med. Og Louise Klinges omsorgsetiske kompetence var så tydelig i alt, hvad vi lavede. Og vi tænkte meget på at stilladsere og spørge på den rigtige ”Anne-Lindernske” måde: Har jeg forklaret det godt nok for jer? Eller skal jeg prøve på en anden måde?”

Praktikken var en glæde for såvel lærerne på skolen som for de studerende. Og også for eleverne. I hvert fald siger Janus sådan her (og alle dansklærere vil glæde sig over, at han nu vil læse tykke bøgerJ): “ Øhm, at sådan nogle praktikanter hjælpe og prøver alt hvad de kan. Ikke bare fordi de på en måde skal, men fordi de vil det. At det ikke gør så meget hvis jeg læser tykke bøger, som jeg altid har troet. Jeg har altid læst de tynde bøger, og ikke de tykke fordi de tager for lang tid. I har så lært mig, eller ikke lært, men vist mig at det gør ikke så meget at læse tykke bøger. Det er er det jeg på en måde har fået en fornemmelse af”.