Idrætsmærker igen igen

I Folkeskolen nummer 3 spurgte Lotte Bolø Nielsen, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forbindelse med atletikmærker i folkeskolens idrætsundervisning. Baggrunden var, at to børn ud af 50 ikke opnåede noget mærke, og det betød, at Lotte Boløs søn, som var den ene, var ked af at komme i skole den dag, mærkerne skulle uddeles. Forinden havde han trænet til mærkerne i skolen og også meldt sig i en atletikforening, og det havde han megen glæde af.

Dansk Skoleidræt, som har skabt systemet med idrætsmærker, er helt klar over, at man til enhver tid kan diskutere, om dét at tage mærker er godt eller skidt. Vi kan også se faldgruber i arbejdet, især hvis læreren ikke formår at formidle undervisningen i et trygt miljø. Men når minusser og plusser lægges sammen, ser vi langt flest fordele. Børn kan lide at få en påskønnelse af deres arbejde, de konkrete krav til præstation motiverer eleverne til at gøre sig umage, og børnene får mulighed for at lære, at de er forskellige og ikke kan alt lige godt.

Når vi læser din historie, fortæller den en del om pædagogikken i skoleatletikken. Din dreng bliver gennem idrætsundervisningen motiveret til at træne, han kan selv se en fremgang - det nytter at træne. Han oplever, at det er sjovt, han roses og opmuntres. Din dreng oplever altså glæden ved idræt.

Det eneste 'men' i historien er udleveringen af idrætsmærket. Gennem Dansk Skoleidræt får man diplomer, som kan udleveres til alle børn. Her kan børnenes resultater føres, uanset om de opnår et mærke. Mange børn oplever et år, hvor de ikke opnår point nok til et mærke, men det vigtigste er, at børnene på deres diplom kan se, at de har haft fremgang.

Vi er næsten sikre på, at elevens lærer har sagt: 'Næste år får du selvfølgelig også et mærke med den flotte træningsindsats, du har præsteret'. Et vigtigt pædagogisk princip er jo netop at få det enkelte barn til at kæmpe med sig selv og forbedre egne resultater. Det gode ved atletikken er netop, at man kan dyrke den på eget niveau, og ingen behøver at blive sorteper.

Arbejdet med mærker kræver et trygt pædagogisk miljø. Det kunne også have medført, at din søns lærer havde brugt sin fantasi og 'tolket mærkekravene', så alle elever havde fået et mærke. Man løber for eksempel meget hurtigere i medvind end i modvind.

Men Dansk Skoleidræt er opmærksom på det problem, du påpeger. Derfor er mærkekravene netop blevet justeret med henblik på mere differentiering. Kravet til bronzemærket er for eksempel lempet, så det er endnu lettere at opnå det første mærke.

Edith Toft og Jette Schmidt

Dansk Skoleidræt