Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Idræt er fortsat vigtigt – selv uden en prøve

Eleverne i 9x har, helt naturligt, rettet deres fokus mod de mundtlige prøver i dansk og engelsk. Jeg vil dog stadig gerne fastholde undervisningen i idræt, da jeg mener, at faget har så mange dannelsesmæssige værdier.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Lærer og Folkeskolens dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
16. maj 2021, kl. 22:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Flickr.com/K-State Research

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

For andet år i træk har mine 9. klasses elever (før tid) vidst, at de ikke skal op i idræt til sommer. Det kan til tider give nogle udfordringer ift. stadig at opretholde en vis motivation for faget.

Ét er skolens holdning om, at der skal undervises i alle fag indtil læseferien – noget andet er realiteten. For selvfølgelig siger det sig selv, at motivationen for faget er dalet en smule i takt med, at idræt i år ikke er et prøvefag.

Alligevel vil jeg gerne tage det sidste ud af faget og putte det i elevens rygsæk. For faget er enormt vigtigt i forhold til et større dannelsesmæssigt perspektiv. Ikke større end så mange andre fag – men idræt har trods alt sin egen side.

Spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

Det fysiske element er en vinkel som ganske få andre fag kan mønstre. Eleverne kan i dette fag, hvis de da holder af det, opnå en arousal, som er vanskelig at konkurrere med. Tilsæt så enkelte individer, forskellige kompetencer, forskellige sind samt temperamenter og divergerende opfattelser af virkeligheden – så har man et fag, hvor samspil, samskabelse og samarbejde kan blive presset til det yderste.

Idræt er så lærerigt et fag at indgå i, at eleverne til det sidste vil kunne blive klogere på sig selv, andre samt fællesskabet. Hver en time giver os i samlet flok muligheden for at arbejde med det spændingsfelt, der ligger mellem individ og fællesskab. Hvis vi får den enkelte til både individuelt og sammen med andre at reflektere over selvet kontra omverdenen, så er vi på vej mod at skabe kompetente samfundsborgere.

Samarbejde i fokus

Idræt er blot en del af folkeskolens palet, men jeg ser elevernes deltagelse som afgørende for deres evne til at se sig selv ind i en sammenhæng. Idræt kan på forunderlig vis fremmane dette billede af den enkelte, og vi kan i faget tydeligt se den enkeltes kompetencer eller udfordringer indenfor samarbejde.

Derfor kæmper jeg for at mine elever fortsat skal give sig fuldt ud i faget frem mod afslutningen, trods det faktum at der ikke ligger en prøve.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Idræt er fortsat vigtigt – selv uden en prøve

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS