Som et memento til alle, der endnu måtte finde behag iat vende ryggen til den udelte, fagskyende folkeskoles egentlige hensigt, nemlig at fremme en åndsnivellerende, ensgørende, lighedsideologisk betinget middelmådighed i Danmark, har undervisningsminister Ole Vig Jensen ifølge dagspressen modtaget en opfordring fra EU-Kommissionen om at etableresåkaldte 'second chance schools' afvisende. Sådanne 'ny chance-skoler', beregnet på at hindre den svageste del af vore unge i at blive tabt på samfundets bund, passer ikke til vores undervisningstradition, erklærer ministeren. Og hvis de politisk-pædagogiske bestræbelser, der blev søsat af det totalitært terroriserende 68-oprør, allerede er blevet til en tradition, har ministeren selvfølgelig ret i sin påstand. 'Det er os imod at dele de svage elever ud på specielle skoler. De skal tværtimod integreres så meget som muligt', erklærer ministeren og røber hermed, at den dugfriske, men ondsindede tradition ikke alene kræver, at vort skolesystem blæser de bogligt stærke en hatfuld, men at den også kræver, at vi skubber nogle svage menneskelige væsner fra os blot for at kunne ride den hellige, urørlige, lighedsideologiske kæphest. Ministerens erklæring viser, i god overensstemmelse med hvad den udelte folkeskole også står for, at ideologiske hensyn kommer før hensynet til mennesker. Når denne uhyrlighed nu udtrykkes så tydeligt fra politisk hold, er det dog utroligt, at usandheden om den mest kollektivistiske folkeskole nogen sinde stadig kan optræde i folks bevidsthed som skolen, der med noget differentieret hokuspokussnak formår at tage udgangspunkt i individet.
Vagn Madsen
viceskoleinspektør, Brønderslev
Ideologiske hensyn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.