Idealistisk arbejdstidsoplæg

Hovedstyrelsens arbejdstidspjece taler til vores berettigede selvforståelse som lærere. Selvfølgelig ønsker vi en aftale, som understøtter det professionelle lærerarbejde med bedre rammer for en kvalificeret undervisning.

Men den optræder idealistisk, når den mener, at en ny arbejdstidsaftale skal tage afsæt i frihed og professionstanker. Heroverfor står kommunerne med en knaldhård resursetænkning, som vil have mere undervisning for pengene.

Skolernes beskårne budgetter presser os i vores undervisningsarbejde med eksempelvis flere elever i klasserne, mindre specialundervisning og udhulede konti til undervisningsmidler.

Vores arbejdsgivere behandler os som de lønmodtagere, vi i deres øjne er, uden en fintfølende indsigt i lærerprofessionens beskaffenhed.

Jeg kunne måske følge den politiske strategi, hvis folkeskolen var i politisk og økonomisk medvind.

Derfor skal vi have en ny arbejdstidsaftale, der kan fungere som en beskyttelse af den enkelte lærer gennem en klar præcisering af, at arbejdstiden skal svare til arbejdsopgavens omfang. Den skal sikre et maksimumsniveau for arbejdspresset.

Ikke noget med et par enorme, uigennemskuelige timepuljer, hvor den enkelte lærer står tilbage med vurderinger af arbejdstidens omfang over for et dagligt pres fra forældre, kolleger og ledelse.

Lærerarbejdet er modsætningsfyldt. På den ene side ønsker vi en høj grad af frihed til selv at planlægge og udføre undervisningsarbejdet. På den anden side bliver den frihed hurtigt til en tung daglig arbejdsmiljøbelastning, når læreren i sparetider presses af arbejdsgiveren.

I modsætning til hovedstyrelsen mener jeg, at en ny arbejdstidsaftale skal tage udgangspunkt i den økonomiske virkelighed, som folkeskolen eksisterer i.

Alt andet er idealisme.

Niels Munkholm Rasmussen

Odense

Forkortet af Redaktionen