Ide-undervisning - Ja tak, men hvordan

'Det ideelle ville være, at der blev afsat mere tid til at udvikle elevernes egne brugbare ideer i en decideret ide-undervisning'. Sådan skrev Nanna Egholm, Aalborg, blandt andet i et debatindlæg i Folkeskolen nummer 49 - 5. december 2002. Det sker i anledning af, at Forlaget Hellas har udgivet en - ifølge Nanna Egholm - længe savnet undervisningsbog: 'Sådan får du nye ideer' - med oplæg og opgaver til at arbejde med det at få gode ideer.

Det er svært at være uenig med Nanna Egholm i, hvad hun skriver. I et land med få råstoffer har vi heldigvis hidtil været gode til at få ideer, som omsættes i nye, konkurrencedygtige produkter og maskiner, men også i for eksempel prisbelønnet design og i Oscar-vindende film.

Bliver denne inspirations- og iderigdom ved at sprudle af sig selv?

Kan vi stimulere eleverne i folkeskolen til at blive endnu mere iderige, så vi sikrer den position, Danmark har i dag?

Svaret er et ubetinget: Ja! Og ovennævnte bog fortæller om de værktøjer, som kan anvendes i undervisningen.

Spørgsmålet er så, hvad vi konkret gør nu, for at der i realiteten bliver afsat mere tid til at udvikle elevernes ideer i en decideret ide-undervisning, som Nanna Egholm efterlyser.

Kan en egentlig ide-undervisning indpasses i folkeskolen, uden at det i væsentlig grad rent tidsmæssigt går ud over andre fag?

Kan andre fag tværtimod få tilført væsentlig inspiration og derved blive 'beriget' via ide-undervisningen?

Der må være medlemmer af Danmarks Lærerforening, der har forslag til, hvordan ide-undervisningen bedst muligt indpasses i undervisningen?

Jeg mener, at spørgsmålet er så vigtigt, at Danmarks Lærerforening snarest muligt bør gå ind og markere en positiv holdning til spørgsmålet og opfordre politikerne til handling.

Danmark har brug for en egentlig ide-undervisning.

Men det skal være en selvstændig ide-undervisning, der ikke blot allernådigst får tildelt tid, når det tilfældigvis kan passe i skemaet.

Peter Anton Laursen

Gjerlev