Vi kender det alle. Du sidder til julefrokost. Du har spist for meget. Du kan næsten ikke bevæge dig. Dine børn har det på samme måde. Men snart er det ovre. For der kommer en række dage, hvor der ikke er frokoster. En række dage, hvor der ingen planer er. Hvor det er nemt, at ty til at tænde for fjerneren eller Ipaden. Jeg vil opfordrer til, at I også tager overtøj på, og går ud. Ud i naturen.
For sker noget magisk, når vi bevæger os ud. Både i skolen og derhjemme. Mange gange gør vi det nemme. Finder bøgerne frem i klassen. Tænder fjernsyn eller Ipad derhjemme.
Vi vælger det nemme, fordi det andet tager tid. Det taget tid at planlægge en tur i skoven. Det tager tid at komme i overtøjet og af sted. Det er lettere at blive inde.
Jeg falder ofte selv den tankefælde. Selvom jeg virkelig prøver ikke at gøre det. For det er ikke ny videnskab, når jeg siger, at alle børn bliver sundere, klogere og gladere, af at være i naturen. Meget forskning peger på det. Læs bl.a skoven i skolens artikel herunder.
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hvorfor-skal-b%C3%B8rn-undervises-i-naturen
Men en ting er, at forskningen viser det. Noget andet er, at det rent faktisk virker. At du, ud over sundere, klogere og gladere børn, også får socialt intelligente børn, der fungerer bedre i fællesskabet. For i naturen er vi alle lige. I naturen sker der magiske ting, som vi ikke kan beskrive med ord.
Mit ønske er, at vi, og I, der læser med, tager ud i naturen i juleferien. At I klæder Jer selv og Jeres børn på. Slipper kontrollen, går en tur, bliver beskidte, lytter til fugle, klatrer i træer, og nyder naturen.
Jeg har erfaret på egen krop, at det virker. Både for mig selv, mine elever og mine børn.
I naturen er vi alle lige.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.