I mit næste lærerliv vil jeg være tegnelærer

Jeg er helt med på at pensionsalderen er sat op for lærerne, men troede ikke at det også gjaldt computerne. Der er så mange besværligheder, der skal overvindes, når man skal anvende computere i undervisningen. I min hverdag er der ikke nok computere, og de er gamle, langsomme og ustabile. Vi mangler stikkontakter, så man vælter rundt i ledninger. Udsigten til at de bliver skiftet er ikke-eksisterende.

Det giver rigtig god mening at anvende computere i matematikundervisningen. Dels skal eleverne anvende dem til eksamen, og dels er eleverne ikke digitalt indfødte, så skal der bruges undervisningstid på at lære programmer og teknik at kende. De skal være lige så trygge ved programmer og teknik, som de skal være ved det faglige stof, vi også arbejder med i timerne. Det virker underligt og utidssvarende på mig ikke at bruge computere i undervisningen, men jeg har efterhånden stor forståelse for de kollegaer, der ikke bruger dem.

Jeg har overtaget en 8. klasse, der ikke tidligere har brugt nævneværdig tid på GeoGebra, Excel og CAS. De har hver der computer, men vil hellere bruge deres hæfte end CAS-programmet. De betragter computeren som et fritids-device, som man hygger med, spiller på, ser YouTube med eller ser på indkøbssider med. Så er udfordringen at få dem til at forstå, at en computer er et skolearbejdsredskab, der bare er fyldt med udfordringer. Den er ikke nem at sælge.

Så i mit næste lærerliv vil jeg være tegnelærer – bare papir, blyant og viskelæder, måske tilsat lidt stille musik.