Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

I ligger, som I har redt!

Så blev det min tur.

Ingelise Geller
2 kommentarer
3. april 2013, kl. 18:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

”Jeg er stadig socialdemokrat, men jeg har ikke længere noget parti.”

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

”Karaktermord på vores idégrundlag om socialisme, demokrati, lighed og solidaritet.”

”Hvordan er det kommet så vidt, at I har behov for at vende eget menneskesyn, idealer og historie ryggen?”

Ovennævnte linier er jeg indenfor de seneste 2 dage stødt på i udmeldelsesbreve fra såvel en socialdemokrat som en sf-er.

Jeg har været medlem af Socialdemokraterne siden 1973. Gennem 4 år var jeg socialdemokratisk byrådsmedlem i Ramsø Kommune og var senere formand for Raklev Lokale Partiforening. Jeg har bestridt mange tillidsposter i partiet.

Samtidig har jeg været lærer i mere end 40 år - altså ligeså længe som mit medlemskab af Socialdemokraterne og også hér været fagpolitisk aktiv.

Som regeringsparti sammen med SF og R, der overtog magten efter en VK-regering vi alle var særdeles utilfredse med, har Socialdemokraterne skuffet totalt. I har både i regeringen og ikke mindst i KL haft behov for at føre en så utrolig arrogant magtdemonstration overfor offentlige medarbejdere, at det leder tankerne hen på et daglejerprincip. Eller er vi blevet statister i Corydon's Upstairs Downstairs?

På folkeskoleområdet ville vi forandring i tæt samarbejde med de professionelle på skolerne og forskerne. Vi ville styrke indskolingen med max. 24 elever i en klasse. Vi vidste, at det ville kræve flere undervisere, og vi ville afsætte de nødvendige penge til det. Men hvad sker der nu? Folketingsgruppen med undervisningsministeren, finansministeren og statsministeren i spidsen løber fra det meste.

Og nu blander I jer også i lærernes overenskomst og dermed undergraver den danske model for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter ved på forhånd at have sikret KL et aftalt regeringsindgreb. Det er helt uhørt ud fra et socialdemokratisk idégrundlag. Det er et voldsomt svigt og dybt krænkende.

Jeg er en af de erfarne lærere, der holder ferie 4½ mdr om året, skriver KL(regeringen), hvilket er groft usandt. Ikke en tilfældig regnefejl men en bevidst og beregnende manipulation.

Jeg er også én af de lærere, som lyttede, dengang I bad os om at blive ved med at arbejde, men som nu ikke længere skal have seniorordning og aldersreduktion (selvbetalt fra OK08), og samtidig er jeg én af de nedslidte, gamle men erfarne og dygtige lærere, der ikke skal have så megen forberedelsestid som andre.

Jeg har de sidste mange år netop undervist de elever, som nu skal inkluderes, og som måske netop derfor har svært ved at bestå folkeskolens afgangsprøve eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette arbejde har jeg tydeligvis ikke gjort godt nok, set gennem jeres optik, og derfor skal jeg fremover ikke have så megen tid til at forberede mig,

Det lyder bare som helt indforstået snak.

Alt sammen fordi folkereformen skal finansieres ved overenskomstforhandlingerne.

.Jeg håber, I selv kan indse, at sådant et parti kan jeg ikke længere være med i. Dronningen kan give mig en fortjenstmedalje efter 40 års tro tjeneste, og den modtager jeg gerne, men det eneste jeg kan få fra mit parti og fra min arbejdsgiver er et spark bagi og en tilsvining af min profession og min person i medierne. Jer som skulle give mig anerkendelse og et klap på skuldrene.

Jeg håber, at I i det mindste vil påtage jer ansvaret for denne rodebutik og komme med et hurtigt regeringsindgreb. I kastede bolden op allerede i 2011 med et hemmeligholdt notat og en hemmelig arbejdsgruppe. Nu må I vise, hvad I dur til, så vi kan få et hurtigt folketingsvalg og Lars Løkke tilbage på posten - sammen med alle de frafaldne socialdemokrater, der i mellemtiden har meldt sig ind i DF og Venstre. Og vi andre kan stemme på EL og håbe, at 4 år til næste valg er nok til at få vores gamle partier tilbage på sporet.

I ligger lige nu, som I har redt.

Ingelise Geller

lærer på Lindegårdsskolen, Lyngby Tårbæk Kommune

Præstelodsvej 9, 3370 Melby

mobil: 30868232

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

I ligger, som I har redt!

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS