Så er skolebørnene startet igen. Nogle glade og forventningsfulde, andre lidt spændte og nogle allerede skoletrætte.
De lange skoledage udfordrer de børn, som ikke lige er født med en blyant eller lineal i hånden.
Der er store forventninger til både lærerne og børnene, dels fra forældrenes side og dels fra beslutningstagernes side. Det kræver et vist overskud at skulle forholde sig til den informations-eksplosion, der som en tsunami væltede ud over en stor del af kloden efter internettets fødsel.
Nu skifter tiderne ikke bare fra år til år, men fra minut til minut, og der snakkes om disruption — endnu et nyt buzz-ord vist nok – der betyder noget i retning af at være klar til at tackle alle slags omvæltninger.
Skolelærerne skal kunne tilegne sig ny viden hurtigt, og løbende følge med nyhedsstrømmen, så eleverne kan blive opdaterede.
Desværre kan det at kunne stave, skrive og læse let glide i baggrunden på bekostning af ny viden. Undervisningen er uden tvivl blevet mere spændende, hvilket jo er fantastisk! Men hvis den grundlæggende viden ikke får tid til at gro, vil dansk i tale og på skrift efterhånden være på gyngende grund. Øvelse kræver tid og overskud, helst uden afbrydelser.
Det er tankevækkende, at selv med de længere skoledage er der stadig mange, som får privat lektiehjælp efter skoletid.
Skoleundervisningen bredes ud for at dække og holde trit med de evigt presserende læringsmål, som eleverne skal nå at blive fodret med. Der er ikke tid til de små finjusteringer mere.
Mange elever tilbringer deres sparsomme fritid på nettet, og da amerikansk/engelsk er det, de fleste møder, når de surfer eller spiller, så er det også det, som de anvender i tiden foran skærmen, og sammen med deres (gamer)venner. De unge snupper begejstret de seje engelske udtryk og gør dem til deres.
Danske ord og udtryk efterhånden ved at komme i farezonen, og jo mindre vi bruger dansk, jo fattigere bliver vores unikke sprog!
Af MEL
I dybden med disruption
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.