Hyperkorrektion

Mange stavefejl opstår ved, at man af angst for at glemme "stumme bogstaver" tilføjer nogle bogstaver, der intet har med det pågældende ord at gøre.

Det er hyperkorrektion, når usikre sprogbrugere indsætter et "d" i ordet "ægtefælle", som om det var en slags "fælde", der klapper i, når man har sagt ja, og det er også hyperkorrektion, hvis man skriver "mulddyr" i stedet for "muldyr", som om det havde noget at gøre med "muld".

Hyperkorrekte stavere kan også have tendens til at indsætte et stumt "v" i ordet "selskab" som en parallel til ordet "selv", og overføre det stumme "h" fra "hvem", "hvad" og "hvilken" til ord som f.eks. "viskestykke", så man kan forestille sig, at "hviskestykkerne" "hvisker" sammen i køkkenet.