Undervisningsministeren lover generøst lærerne arbejdsro i to år, hvis de vil yde en ekstra indsats på en række nærmere specificerede områder: Dels udtræk af udvalgte bidder af folkeskoleloven - dels sædvanlige ministerfantasier (Folkeskolen nummer 37).
Jeg kan herved meddele, at jeg ikke agter at modtage det smukke tilbud og langt mindre indrømme ministeren ro i to år - men indledende spørge:
Hvornår erkender han, at folkeskolen er i sin dybeste krise nogensinde - og handler derefter?
Hvornår erkender han, at der må være blot en beskeden sammenhæng mellem målsætninger og praktiske muligheder?
Hvornår erkender han, at det er ultimativt nødvendigt at tage den undervisende folkeskolelærer alvorligt og ikke som hidtil 'motivere' ham/hende med anmassende velvilje, som et normalt psykisk konstitueret individ må vige gysende tilbage for?
Hvornår erkender han, at det ville styrke hans troværdighed, om han blot en gang imellem turde gå i verbal infight med aktører i den yderste pædagogiske frontlinje i medierne? For det er jo der, teorierne står deres prøve - altså i frontlinjen! Det turde Bertel Haarder trods alt!
Hvornår erkender han, at hans selvvalgte rolle som chefskvadronør for det ikke undervisende pædagogiske Overdanmark er uholdbar, hvis han da ønsker at fremstå som en seriøs og troværdig politisk frontfigur for grundskolen i Danmark?
Hvornår træder undervisningsministeren i karakter?
Forhåbentlig inden Godot bliver kejser i Frankrig!
Niels Christian Christensen
Bagterpskolen, Hjørring
Hvornår
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.