Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hvornår skal læreren egentlig gå på pension?

Jeg har netop slukket for nyhederne på TV2. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti har sat navn på de jobs, som han og resten af partiet mener er så fysisk hårde, at de skal have mulighed for at gå på pension før andre.
Lærerjobbet er ikke på denne liste. Det mener jeg godt, det kunne være

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
6 kommentarer
7. februar 2019, kl. 23:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

6 kommentarer

Foto: Pixabay.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Det her skal ikke starte som en stor våd tudekiks forklædt som blog, men jeg mener, at lærerjobbet har noget over sig, som kræver noget helt særligt.

Vi er ikke specielt ”særlige mennesker”, fordi vi varetager denne stilling, men lærergerningen er i sig selv en særlig størrelse.

Dagligt skal læreren navigere i et kaos, hvori der skal skabes orden. Det har aldrig været ligetil, og med den struktur, man i skolerne har lagt, så er udfordringen stor.

Vi bliver som lærere mødt med mange krav udefra. Det lever vi med. Vi er en omstillingsparat gruppe, som trods sure miner over en reform, vi fik trukket hen over os, igen er ved at finde os selv.

Vi laver mere data arbejde end tidligere, vi holder flere møder i skoletid end før, vi får flere og flere elever i klasserne, vi udfører arbejdet ud fra flere centraliserede krav end før, osv.

Så meget mere end et lærerjob

Dog er det i min bog et par centrale ting, der gør, at dette job bliver ekstra hårdt, og dermed kunne fortjene en tidligere pension.

Vi er uddannet til så lidt, i forhold til hvad der i virkeligheden kræves af os, når vi lander i jobbet.

Vi skal agere psykolog, mægle mellem forældre, styre møder og svære samtaler, lege opdragelsesanstalt for ustyrlige og rammeløse børn, mm.

Jeg holder af mit job. Jeg brænder for mine fag, og jeg er glad for at undervise børn. Men jeg føler også, at jobbet er stærkt stressende. Der koordineres konstant i en tornado af informationer. Jeg kan knap spise min mad i pausen, uden at jeg bliver afbrudt flere gange med info, der SKAL huskes, mens jeg samtidig bruger megabytes på at tygge min rugbrød. Ind imellem er timerne der, hvor jeg finder ro.

Jeg er ikke ude i et klynke-korstog, der skal sende mig på pension før andre. Men jeg mener, det er på tide, vi anerkender lærerjobbet som et erhverv med høj, høj stressfaktor.

Måske politikerne også kunne sidestille psykisk arbejdsmiljø og nedslidning med det fysiske.

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvornår skal læreren egentlig gå på pension?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS